FruLucieWolfsLivseridringer

M IT 2 5 -AARS JUBILÆUM.

249

fru

W o l f

sin hyldest og dermed afslutte rækken af de fest

ligheder, som har været holdt i anledning af den feirede

kunstnerindes 25-aarige jubilæum som virkende ved Kristiania

theater.

Alle rum i de elegante selskabsværelser var fyldte,

da fru

W o l f ,

iført den kostbare dragt, hvori hun ogsaa viste

sig, da hun fremsagde

B jø r n s o n ’s

epilog paa theatret, trinede

ind og, jovialt hilsende til unge og gamle, til høire og venstre,

skred igjennem mængden hen imod den store med flag og

levende vekster smykkede spisesal, hvor bordet var dækket,

ledsaget af kunstnerforeningens formand, hr.

K a r l H a ls .

Ved desserten udbragtes fru

W o l f ’s

skaal paa en smuk

maade af skolebestyrer

G je r t s e n ,

der væsentlig dvælede ved,

hvad der ved fru

W o l f ’s

fremtræden var kommen til aaben-

barelse i vor unge kunst.

Man havde nylig forud (i fru

G u n -

d e r s e n ’s

debut) seet en anden side af voit folks diamatiske

evne komme tilsyne, man var nu spændt paa, hvad den nye

nationale debut skulde bringe.

Saa kom

L u c ie Jo h a n n e s e n

og med hende hele den

lyse, muntre side af vor folkeeiendommelighed paa scenen.

Hun spredte ved sit ungdommelige liv de tvilende tanker,

hun lo bort alt, hvad der med en fornem rynken paa næsen

endnu tvilede paa vort folks evne for den sceniske kunst.

Hun stod der ganske ung ligeoverfor dette tusenøiede

uhyre, som kaldes publikum, men som prinsessen i eventyret

beseirede hun uhyret, tog det med sin umiddelbarheds magt

fangen, og det har siden været hendes bedste ven.

Det var for alt dette, man her vilde takke fru W

olf

for hendes ungdoms mod og hendes kunsts udholdenhed og

trofasthed.

Til denne tale sluttede sig følgende sang til den vel-

kjendte melodi

«Aa kjøre vat’n, aa kjøre v e ’ », som blev

foredraget unisont af selskabet:

32 — Fru Lucie W olfs livserindringer.