FruLucieWolfsLivseridringer

2 4 6

f r u

u c ie

o lfs

l iv s e r in d r in g e r

f r e m f o r l a m p e r æ k k e n o g f r e m s a g d e

s m u k t o g b e v æ g e t d e n

h i l s e n til p u b l i k u m ,

s o m B

j ø r n s t j e r n e

j ø r n s o n

v e d

s in

e p i l o g h a v d e l a g t i h e n d e s m u n d o g s o m l ø d s a a l e d e s :

At sige vers,

høitidelig og fin,

den kunst er ei enhvers,

og aldrig var den min.

Min skole var ei rar,

ei prosodi jeg pløied,

thi knapt jeg voksen var,

før jeg^paa scenen støied.

Mit unge varme blod

i rollerne rumsterte,

jeg tror, jeg knapt forstod,

at digteren sufflerte.

For naar jeg lo og sang,

det var af alt mit hjerte,

og naar jeg græd engang,

det var min egen smerte.

Som livet strømmed paa

saa gav det ogsaa billed,

jeg spilled, hvad jeg saa,

og leved, hvad jeg spilled.

Det gik! — Var det blot held?

Nei, publikum var vergen

ifra den første kveld

hist i det glade Bergen.

Mig hjalp ved hver en stans,

hvor veien var lidt holket,

den glade, sunde sans,

som Gud har lagt i folket.

Jeg scene skifted, men

min vagt, den skifted ikke;

Jeg staar og ser den end

i eders gode blikke.