MIT 25-AARS JUBILÆUM.
D
en 25de april
1878
— altsaa tre aar efter
W o l f ’s
død — havde jeg mit 25-aars jubilæum. Det er
mig umuligt at fortælle om al den agtelse og kjær-
lighed, der dengang blev bevist mig, — jeg kan gjerne sige
fra hele mit fædreland; thi der var neppe en by, hvorfra ikke
nogle af dens indvaanere sendte mig tak og hilsen, ligesom
ogsaa fra Sverige og Danmark, hvor jeg havde vundet venner
af min kunst.
Følgende telegram modtog jeg:
Till de framgångsrika och ärofulla tjuge-fem åren hoppas jag Thalia åt
sin gunstling ännu skal lägga många. Ja, måtte ni fru Wo l f , med ofårmin-
skade krafter ännu länge få gagna konsten til lycka får Er sjelf och till heder
får den scen, hvars prydnad ni är.
Ödmjukast
G
u s t a f
F
r e d r i k s o n
.
Den hele dag havde jeg mer end nok med at modtage
alle de gaver, blomster og telegrammer — paa vers og prosa
_ der _ for at citere «Aftenbladet» — regnede ned over
mig. Fra forskjellige komiteer blev der sendt mig smukke
og kostbare gaver.
F. eks. et diamantarmbaand fra 17 af