30 / 312
27
og dans for d e m ! og se saa I efter, hvordan hun sætter sine
fødder, og hvor vakkert hun holder sit hoved og bærer sin
krop.
Ok,
for nogle klodrianer I
er allesammen.»Jegvar
lyksalig, da jeg ikke alene fik gaa med de smaa børn paa
danseskole, men fik lov — af og til — til at komme med
paa de voksnes parti; ogsaa for disse maatte jeg være møn
ster og blev da altid rost for min gode holdning baade af
H
u s h e r
og af alle dem, som gik der.
Fader klagede over, at jeg intet vilde lære.
«Herregud,
du var jo saa flink,» sagde han, «dengang du i en fart lærte
alle
P
e d e r
D
a s s
’
salmer, det gik jo ogsaa som en dans for
dig.»
«Ja, det var noget ganske
andet,» svaredejeg,«da
var du min skolemadame, da var
det ingen kunst at være
flittig; og om du bare havde siddet i madame R.s stol, saa
kan du tro, jeg skulde faaet i med slange; men naar du
lader mig gaa hos alle disse gribbeniller saa
ja saa, fader,
siger jeg, at det ikke n y tter; de forstaar mig jo slet ikke og
er altid sinte paa mig; derfor faar jeg altid lyst til at
«terge» dem».
Fader foreslog da, at jeg skulde begynde at lære at
regne og læse grammatik med en fætter af mig, som skulde
komme hjem et par gange om ugen, og saa tillige begynde
paanyt i skole hos jomfru
M
a r g r e t h e
L .
Naa ja, jeg gik da ind
paa at læse med min fætter, m e n
------------- .
Det var uhel
digt, at vi var saa svært godt kjendte.
Han var en god
modig fyr i almindelighed; men nu optraadte han med en
myndighed, som straks irriterede mig.
Samme fætter havde
nemlig ikke været tilstede, da krudtet blev opfundet.
Han
begyndte med at fortælle mig, at h a n nu endelig maatte
forbarme sig over mig for at faa dunket ialfald noget ind i
mit uvidende hoved.
Men omforladelse, han gik akkurat den
bagvendte v e i ; jeg slog mig rebelsk, og da han begyndte
med substantiv, pronomen og alt dette kjedelige kram, saa
var hundrede og ét ude.
Jeg s a g d e :
«Aa, hold mund, dit