36 / 312
FØRSTE GANG PAA SCENEN.
yderst velkomne, da min lyst paa kage saa sjelden blev
tilfredsstillet.
Jeg gik altsaa med ogsaa paa dette, uagtet jeg
frygtede for ikke at faa lov af fader dennegang, og uden hans
samtykke vilde jeg saa nødig; jeg var jo aldrig vant til at
skjule noget for ham.
Min fristerinde, madame
H
e r m a n s e n
,
kom atter en gang paa gaden hen til mig og sagde:
«Ja,
L
u c i e
,
nu m a a
du.være med; vi har forsøgt med en anden
liden pige, da det er saa vanskeligt for dig; men hun duer
ikke; hun er saa klodset og dum.
De sagde alle, at jeg
maatte faa fat paa
L
u c i e
,
for hun havde saa pene fagter og
dansede saa nydelig.»
Jeg vidste, at jeg maatte have noget
saadant i mit væsen, som hun sagde, nemlig «pene fagter»,
for jeg havde altid en trang til, at alt, hvad jeg foretog mig,
maatte være smukt:
Min gang, min dans og alle mine manerer
m a a t t e være pene; jeg kunde ikke trives ellers.
Min tidlig
udviklede skjønhedssans pinte mig næsten; jeg kunde ikke
taale at nogen talte eller gik stygt eller bevægede sig keitet.
Jeg husker, at jeg blev saa gal paa en af mine veninder, at
jeg pryglede hende, fordi hun saa ofte saarede mm skjønheds
sans.
Bagefter bad jeg hende pent om forladelse og tilbød
hende, at hun gjerne kunde faa prygle mig igjen.
«Aa,
L
u c i e
,’ »
sagde hun, «vil du bare være fornøielig, naar vi er
sammen, saa kan du gjerne faa lov at piygle mig.
Dette
rørte mig saa, at jeg kyssede hende, gav hende en lækker
smørkringle, jeg netop havde faaet, og sagde til hende:
«Kjære, snille
S
i n e
,
k a n du ikke lære dig til at gaa pent.»
Jeg
strævede ogsaa længe for at lære hende dette; men det var
fast ganske umuligt, — hun var forladt af gudei og gratier,
dertil havde hun det med at træde sig selv paa tæerne, saa
her var al min lærdom forgjæves.
Fire gange var jeg med at danse paa theatret i «Joakino»;
men saa sagde fader stop; han vilde ikke have paa sin
samvittighed, at vi skulde spille bag moders ryg.
Jeg maatte
da sige til madame
H e r m a n s e n ,
at jeg ikke fik lov, og en
5 — Fru Lucie W olfs livserindringer.