31 / 312
28
fru
L
ucie
W
olfs
livserindringer
.
lange, dumme substantiv!
Kom ud i gaarden, saa skal du
faa en «snøbal» midt i pronomenet, hvis du ikke herefter vil
lade mig være i fred.
Fader har lovet mig, at jeg skal faa
komme til jomfru L . ; hun skal være saa snil og klog, og der
skal jeg nok faa lære alt, hvad jeg behøver, kan du tro.»
Nu kom jeg da til jomfru L., hvor jeg efter alle mine
skibbrud omsider havnede.
Den første dag, jeg var der, for
søgte jeg — for at rekognosere terrænet — en liden spøg
for nogle af smaapigerne.
Da jomfru
L .
hørte deres latter,
kom hun meget venlig hen og vilde vide, hvad de lo af.
Jeg efterabede da en mekanisk figur, som jeg havde seet paa
et vokskabinet, nemlig en mand, som for hver gang han buk
kede sit hoved, tog en pris tobak op i sin næse; dette gjorde
jeg nok svært fornøielig; thi hunbrast i en skoggerlatter og
sagde:
«Ok nei, det er jo
F
a s m e r
op i dagen; nei, du store
M
a d s
,
hvor du ligner ham baade i ansigt og manerer.»
Hun
kaldte paa sin søster:
«Kom herind, skal du faa se
F
a s m e r
,
som vil hilse paa dig.»
Søsteren lo ogsaa meget af mit efter-
abelsestalent.
«Ja,
L
u c i e
,»
sagde hun, «det er nok sandt det,
der siges om dig, at du er saa forfærdelig fornøielig.»
Jeg merkede nu straks, fra hvad kant vinden blæste, og
jeg
syntes, at jeg her endeligvar kommen til
folk, som
satte pris paa mig og forstod, hvad jeg duede til, og at jeg
fra nu af havde god bør i mine seil.
Jomfru L. var en elsk
værdig, hjertevarm dame, meget intelligent, ja et overmaade
godt hoved.
Hun forstod at tage mig paa den rette maade;
naar jeg i timen forsøgte paa at gjøre spilopper, saa tog hun
mig tilside og hviskede:
«Kjære
L
u c i e
,
nu skal du være sød
og god
og ikke forstyrre børnene
i tim en; naar vi harfri
kvarter, saa skal du faa agere saa
galt, som du
har lysttil.
O g jeg selv vil være med og more mig; for du er jo virke
lig morsom.
Du har jo saadant kvikt, godt hoved, og jeg
vilde saa gjerne, at du skulde blive flink, forat alle skal holde
a f dig; et godt hjerte det ved jeg, du har, og jeg vil blive-