132 / 657
120
Forældrene lod ham konfirmere romerskkatolsk, og
man mærkede det katolske sving på visse egenheder;
når han blev slået af noget, udbrød han: „Jesus, hvilken
sandhed!“ Hans hjærte tilhø rte dog Grundtvigs og
Ingemanns kirke. Nuværende pastor P. Fenger, der var
hans første religionslærer, fik stor indflydelse på ham,
og stiftsprovst Tryde, den gang landsbypræst, modtog
løftet, da han tråd te over.
Videre må jeg nævne H a g e n , nu fripræ st i Kæ rte
minde, og Lindbergs tilkommende svoger H a n s e n , der
siden, som præst i Sønderjylland, nedlagde æmbedet og
blev ivrig romerskkatolsk. Også de var påvirkede af
Grundtvig. Birkedal kom først ind i skolen, da jeg kom
ud. På Grundtvigs side stod endelig nu jeg med, meget
umoden — jeg kan bædst se det på mine stile fra hin
tid —, men alt fra barndommen greben af den følelse
for k r i s t e n d o m og d a n s k h e d , som hvis ypperste
talsm and han tråd te op.
Jeg var ikke hjemme i hans skrifter, som Ley,
Laurent, Hagen; hans „Kvædlinger“, „Roskilde-rim“ og
især hans ældre „Nordens mytologi“ havde im idlertid
revet mig med sig, og for hans forkyndelse af ordet be
gyndte jeg at få øre. Jeg mindes en froprædiken ju le
morgen, gaden lå fuld af sne, fra den oplyste kirke lød
salmesangen. Da han siden sang:
velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
til jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale.
Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide,
da har han givet toner til hvad jeg den gang følte. At
jeg holdt med ham var jeg frejdigt bekændt for alle og
enhver, ihvor ringeagtet han end var. Derimod ikke, a t