439 / 657
49
Hermed er mit liv som landsbypræst til ende, og
med vemod skiltes jeg fra alle de kære der ovre; det
varede kun i 3 år, og hvad det gaves mig at så, har
andre høstet. Men det bragte mig sammen med men
nesker, jeg aldrig kan glæmme, det skaffede mig en rig
erfaring, og det hører til min hustrus og mine lyseste
minder. Den tid, da egen står i løvspring, er årets
fejre tid, og opholdet i Starup var vort livs junidag.
Herfor kan jeg lige fuldt sige: og dog var det en sty
relse, som kaldte mig bort derfra i den rette time.
4