441 / 657
51
navnligt logiken og æstetiken, hørte desuden Martensens
forelæsninger og fornyede omgangen med denne vor
ungdomsven.
Streng øvelse i den rene tænkning gjorde mig godt
efter et liv, som jeg levede det i Starup, hvor helt andre
sjæleævner blev tagne i brug. Med en modtagelighed,
som ligger i min n atu r, hengav jeg mig således en tid
til indtryk, der ellers efter min åndsretning ligge mig
fjæ rn t; det sjæl- og selvløse almene havde jeg altid haft
en gru for.
Det undrer mig derfor, de kunde blive så
stærke, som de blev. Både et uudgivet historisk arbejde
og adskillige større digte pege imidlertid hen i den ret
ning, og selv mit gode danske mæle tog skade af filo
sofiens barbariske kunstsprog.
Derimod er jeg mig ikke nogen umiddelbar påvirk
ning bevidst fra S ø r e n K i e r k e g a a r d , hvis glimrende
skribentbane lige nu blev åbnet. På gaden, på volden
ha r jeg som så mangen i København jævnligt stødt på
ham i de dage, da han, efter lagt plan, lod sit person
lige liv modarbejde sine skrifter. Han fik mig da under
armen, såfræmt han ellers ikke havde anden brug for
sin tid ; mens han gik, udtænkte han næmlig i hovedet
ord til andet det, han siden nedskrev. Hvor det kunde
mylre fræm af ham, snart med dybsindige tanker, snart
med vittige indfald!
En eftermiddag, husker jeg, traf hans broder og jeg,
der gjorde en skovtur med min fader, ham ude ved
Bellevue; vejret var yndigt, solen legede med bladene,
og skyggen blev dobbelt dyb i modsætning til det klare,
grønlige lys, der faldt ind gennem løvet. Jeg talte
derom. „Å ja såmænd“, sagde han, „kønt nok, men den
a rt sjælløse skønhed bliver man også ked ad. Tror De
da, jeg derfor kom herhen? Nej, men jeg skulde have
mig et bad, og i København er der jo alle vegne fuldt
med de Hanjøder. Så tog jeg en Wiener-vogn og fik
badet, nu er jeg lige færdig og kører straks hjem igen .