446 / 657
have truffet sit valg, og det, jeg den gang traf, h a r al
drig siden angret mig. Hauch fortæ ller om sin livsgang,
gennem videnskaben til poesien, min gik i den modsatte
retning, gennem poesi til videnskab.
Alt hvad jeg levede med Nordfolket i disse dage
kunde kun styrke det trufne valg, og nu indflettede nu
tiden sig først med magt i m it levnets historie. K r i s tj an
d e n o t t e n d e var en fredens mand, og ikke des mindre
blev hans regering fuld af kampe; ti en ny tid kæmpede
med den gamle, og kampens bulder vakte de ånder, som
ikke lod fem være lige og nøjedes med æstetik, korsarens
vittigheder og lystighederne i det nyligt åbnede Tivoli.
F rihedens og Nordens sag skred fræmad, skattebevillings
ret stod på dagsordenen tillige med bondens frihed og
Sønderjyllands frelse; fra alle Danmarks lande mødtes
de på Skam lingsbanken, og fra alle Nordens lande i
København.
Dette københavnske s t u d e n tm ø d e hører til mine
store dage. Arm i arm vandrede nordiske ungersvende
en solklar junidag 1845 langsomt i festtog gennem gaderne;
faner vajede, sangen lød første gang: „længe var Nordens
herlige stamme“, og fra vinduerne regnede blomster ned.
På Frederiksberg bragte de en aftenstund Oehlenschlåger
sin hyldest, mens nattergalen sang omkaps med dem.
Hjærterne havde fundet hinanden. Aldrig før har jeg
mere levende følt, hvad folkeånd er, og a t der er ånder
og magter til, som kan åbenbare sig. Det var mig, som
så jeg N o r d e n s å n d fare ned over klyngerne og hørte
suset af dens mægtige, indviende vinger; jeg kunde ikke
holde tåren tilbage. Også Grundtvig blev reven med,
og på Skamling, ved studentfesten, i skandinavisk sel
skab tråd te han op ved Clausens side; i dem begge var
der et varm t nordisk hjærte.
Men hvor hård en kamp stred ikke den vågnende
folkeånd! Onde indskydelser fik magt i den velvillige
konges råd , Slesvigholstenere sad på de høje stole,
56