53 / 241
4 3
Weyse vedbliver utrættelig med at vise sig
velgjørende mod sin Familie. Han synes at liave
faaet Grund til at ønske sig fri for Hellmundts
Formynderskab, hvorfor han har søgt Myndigheds-
Bevilling, som han fik i Octbr. 1795. Han tilsiges
nu en Arv epart paa 1000 Rdl., men det gaaer i
Langdrag med Udbetalingen. Weyse har nok været
for rundhaandet med at laane Stedfaderen Penge;
thi han synes nu selv at være kommen i F o r
legenhed, og maa minde Stedfaderen om Tilbage
betaling; hvad denne dog ikke seer sig istand til.
L idt efter lidt synes dog Forholdet at være bragt
i Orden, og nogen Undskyldning for Stedfaderens
tidligere mindre delicate Henvendelser til W . maa
søges i hans meget fortrykte Stilling.
I nogle Aar har Correspondancen, som det
lader til, ikke været meget levende. 1 1799 døer
Bedstefaderen, og Stedfaderen beder W . om en
Fuldmagt for at kunne varetage hans Interesser
med Hensyn til Arven, som skal deles med en
Onkel af ham, med hvem der indtraadte flere Mis-
forstaaelser, der endelig bleve afgjorte ved et Forlig.
Faderen vilde gjerne, at W . selv skulde hente
Arven, for at han efter saa mange Aars Forløb
kunde faae ham at see igjen. Dette blev der
imidlertid In tet af; men W . faaer et Besøg af en
Halvbroder Jean, som tager Ophold hos ham. Da
han efter ko rt Tids Forløb skal rejse hjem, med
giver W . ham en værdifuld Tobaksdaase til Faderen,