49
hvoraf man seer W . ’s vedvarende kjærlige Sinde
lag inod Familien. Alt længe har hans Ry som
Musiker udbredt sig videre og videre; han be- §
undres f. Ex. som Componist til nogle »meget
skjønne Sonater«, som hans gamle Yen E ta tsraa d
Gaehler har hørt omtalte af ansete Musikere. Ogsaa
Schulz har allerede i Sommeren 1796 under et
Besøg i Altona glædet W . ’s Bedstefader og øvrige
Venner ved at udhæve hans overordentlige Be
gavelse, ligesom hans roesværdige Forhold i det
Hele, og han erklærede W . for den største Claveer-
spiller i hele Europa, hvad der fremlokkede Bedste
faderens G lædestaarer* ). Til yderligere Beviis paa,
hvor højt Schulz skattede W . ’s Genie skal jeg
meddele et Brev fra ham til W . , dateret fra
Schwedt d. 22de April 1800:
»Ich danke Ihnen sehr, lieber Weyse, für die
mir zugeschickte Sinfonie-Partitur, und für das
Vergnügen, das ihre Durchsicht mir gewähret
hat.
Ich erwartete zwar nichts geringes von
Ihnem, aber Ihre Arbeit hat meine Erwartung
noch übertroffen. Am wenigsten war ich mir
eine so ausserordentlich stark besetzte Musik
vermuthen, da mir noch wohl bekannt ist, dass
Sie bey meiner Abreise von Copenhagen nur
noch geringe Kenntnisse von der Behandlung
*) Efter et Brev fra Bedstefaderen til W. af 3die Marts 1797.
4