EnLykkeligTid

lig lovet, at det hele nok skulde ske med Manér. Og

Løftet blev holdt. Foruden Familien — blandt andre

saaes en Dyrepasser i zoologisk Have i Uniform,

det var en Svigersøn — mødte i Kapellet min Fader,

min Moders to Brødre,

Chr.

William Augustinus

og saa jeg. Min Broder

Knud

var undskyldt, han

laa dengang som frivillig Lærling ombord i »Henri*

dal« oppe under Island, det var en Skam, for jeg

erindrer tydeligt, at han som Barn saa ofte havde

forsikret den gamle om, at han skulde udvirke en

Fridag i Skolen, den Dag hendes Begravelse foregik

— Fridagen blev der ikke noget af, men Madammen

vilde alligevel have været tilfreds, om hun havde

kunnet se, hvor pænt hun kom i Jorden, nøje efter

det Program hun havde lagt — den gamle enfoldige

og paa sin Vis saa kloge Kvinde, hvis Liv langt fra

havde væ ret en Dans paa Roser, men hvis sidste

Aar dog — paa min Bedstemoders Initiativ — blev

belyst af Aftensolens milde Glans.