96 / 154
91
rafinerede Spiser, Garderobe, Comfort, Forlystelser
q
. s. v. — ikke m indst naar man drager Sammen?
ligning med, hvad de Opkomlinge, som det nuvæ?
rende Bourgeoisi for største Parten bestaar af, me?
ner at have Behov. Hvor har ikke Tiderne paa
dette Punk t forandret sig!
N aa r blot jeg tænker paa Kørselsspørgsmaalet.
Dengang
var en Droske en Luksus.
N u
regner man
en »Bil« for ingen Ting, blot man skal fra et Teater
over paa et Hotel for at soupere — og vi har dog de
elektriske Sporvogne (som ganske vist paa G rund
af den forholdsvis langsommelige Kørsel, som Kom?
munen morer sig med at vedligeholde, kan irritere
frygteligt); men i 80’erne ventede man trolig paa
Hestesporvognen og regnede det for noget ganske
særligt, naar Drosken skulde anvendes.
. . . Min Bedstemoder havde en Kusine
Georgine
Elberg,
Enke efter den fortjente Dekorationsmaler
E. C. L. Elberg,
og hun kunde sandelig,
hvis
der
imellem hendes Families Medlemmer skulde vise sig
blot den svageste Tendens til Flottenhejmeri, læse
de paagældende Teksten. Hun levede, som var det
i Sjette?Frederiks Regering, og hun gik klædt, som
om hun hørte til 60?ernes Tidsalder. Hun boede
i Soldins Stiftelse i Skindergade; og jeg husker, at
jeg engang som halvvoksen var oppe hos hende og
vilde, efter at V isittiden var endt, tage en lidt hastig
Afsked, idet jeg forklarede, at jeg skulde med
Toget.
— Med Toget, spurgte hun, hvorhen? Ja, det