EnLykkeligTid

giske Ekspeditioner og morede os dejligt — iøvrigt

sammen med Naboens Ungdom — i Fru Aabyes

Have.

Hos Scholtens var der hyggeligt og meget garn?

meldags, tillige overmaade gæstfrit.

Kammerherrens Fødselsdag indtraf, medens vi

boede i Hillerød, og paa den Dag var der sto rt Sel?

skab. Mine Forældre kom ogsaa, og jeg var — da jeg

p. t. regnedes for Frederiksborg’ianer — med til

Stadsen. Der var mange, og mange forskellige Slags,

Mennesker indbudt. Særlig var Tramperne repræ?

senteret, idet Kammerherrens Svigersøn var Over?

retssagfører, Greve

Å . Trampe

i Lyngby.

Een Gæst, der uvilkaarlig stod noget udenfor

Kredsen, Dr. theol. Professor ved Universitetet, den

senere Biskop i København

Peder Madsen,

husker

jeg bedst. I Forvejen havde jeg hørt en Del om ham,

han var paa en Maade stæ rk t feteret i Selskabet;

men mest, forekom det mig, paa Grund af den Om?

stændighed, at han var

Bondesønnen,

som var ble?

ven Universitetsprofessor og havde giftet sig en

Herregaard til, — Vedbygaard ved Jyderup, — hans

Hustru var født Storck.

Et behageligt Ind tryk fik jeg ikke af den lærde

Mand. Han havde et fladt, fregnet Ansigt, omgivet

af rød t Haar og Skæg. Med en Alvor og Salvelse

udtalte han sig om de mest ligegyldige Ting, og da

han ved Bordet udbragte Kammerherrens Skaal, var

det med en saadan Bunke banal Smiger, at man

skulde tro, det var »Per Degn«, som bragte »Naa?

digherren« sin Opvartning paa Geburtsdagen, og