EnLykkeligTid

ker

Alex,

som unægtelig var født noget svaghovedet.

Han var som ung bleven ansat i »den røde Bygning«,

eller »Kasse« som den kaldtes, Ministerialbygnin?

gen ved Christiansborg, og han havde dér faaet til

Opgave at skrive Adresse paa og forsegle en Snes

Breve, som laa færdigekspederet. Alex gik med

godt Mod og megen Samvittighedsfuldhed i Gang

med sit A rbejde. Den ene Halvdel af dette lykke?

des ham ogsaa fuldt ud — men, desværre, den anden

Halvdel formaaede han ikke at udrette, idet han

ikke havde væ ret saa snedig at se efter, hvem Bre?

vene var bestem t til,

inden han lakkede for dem!

Den Gang var det jo selve Brevet, som forsegledes,

Konvolutter kend tes ikke, og Brevbunken maatte da

ersta ttes af en anden, ligesom Kammerjunkeren.

. . . En Sommerferie tilbragte min Bedstemoder

og jeg ogsaa sammen. Vi boede da i Frederiksborg

— som Byen selvfølgelig hed i

hendes

Hus, end?

skønt N avnet Hillerød var bleven officielt — og dér

havde vi ogsaa Venner. Den tidligere Politimester

i Aarhus, Kammerherre

Rudolph von Scholten

havde

køb t sig en Slags Gaard — det havde Ejendommen

vel oprindelig været — i Udkanten af Byen, tæ t ved

det nuværende »Anlæg«. En Mængde Byggegrunde

havde han senere solgt, og var vist en velhavende

Mand.

Vi kom til at bo ligeoverfor Scholtens i en Villa

hos en fin og elskværdig Dame, Fru

Camilla Aahye,

i hvis D atter

Ingeborg

jeg fandt en udmærket Lege?

kammerat. Vi fiskede sammen i Slotssøen, Scholtens

Have gik helt ned til Vandet, vi gik paa smaa zoolo?