133 / 182
130
C.
Bergs.
— Som ivrig Venstremand saae jeg op til Berg
som »den store Bondehøvding« og traad te med ængstelig
Ærbødighed første Gang ind i hans Stuer i det lille røde
Hus i Helsingørsgade. Men jeg blev modtaget med saa
folkelig en Gæstfrihed af ham og hans udmærkede Hustru,
at det siden blev en stor Fornøjelse for mig a t komme
dær.
C. Berg var en ægte folkelig Politiker. Hvor stærkt han
end var optaget af Taktik paa Rigsdagen og af Valgagitation
over hele Landet, glemte han dog aldrig over Dagens Spørgs-
maal at se ud i Fremtiden for a t opdrage den unge Slægt til
folkeligt Selvstyre. Han havde i sin Tid været en fortræffelig
Børnelærer, og han blev til sin Død ved a t være en Lærer for
det menige danske Folk. Hans brede Hjertelag for alle »de
Smaa« omfattede ogsaa Ungdommen, og hvor han tra f »en
lovende ung Mand«, drog han ham med Varme til sig uden
smaaligt at regne ud, hvor længe det kunde vare, inden han
fik politisk Stemmeret.
Det smigrede naturligvis en Grønskolling som mig at
blive modtaget med aabne Arme i Bergs Hjem og a t turde
tale frit med ham og hans Kone om Politik og andre folkelige
Spørgsmaal. — Jeg blev »Bergianer« med Hud og Haar, og
naar jeg siden er blevet ved a t være det, skønt den Retning
ikke længer har Kurs i dansk Politik, saa tror jeg, det hænger
sammen med mit personlige Forhold til gamle Berg. »Men
nesker« har, ogsaa i Politik, betydet mere for mig end
»Sager«, og Berg var et Menneske, som tiltalte mig, gennem
vor Modsætning, ved den brede Folkelighed, som var saa
smukt personliggjort i ham. — Derimod saae jeg ikke nogen
aandelig Stormand i ham og havde godt Øje for, hvad han
manglede i dybere Dannelse. — Han vilde dog gerne leve
med i det grundtvigske Aandsliv, hvor det ikke kom paa-
tværs af hans demokratiske Arbejde. Han var glad ved Ho-