134 / 182
131
strup, og det var morsomt at se disse to højst forskellige
Mænd færdes sammen i Selskabslivet. Jeg husker, hvorledes
de engang var med til et muntert Lag hos Mørchs og begge
tog Del i de Unges Dans. Hostrup svang sig som en »Sprin
ger«, behændigt og gratiøst. Berg drejede sig som et »Taarn«
pompøst og tak tfast »avet om« med sin Dame. Det var et
frigørende Syn overfor al Pietisme!
Mit personlige Bekendtskab med Berg førte mig længere
ind i det politiske Liv. Den første af mine Penneprøver, som
kom paa Tryk, var et Referat af Grundlovsfesten i Birkerød
den 5. Jun i 1877, som jeg skrev sammen med en ældre Parti
fælle. Det er vist den eneste Bladartikel, som jeg har offent
liggjort uden Navns Underskrift. — Jeg var ogsaa i det
samme Foraar med til et stort politisk Kampmøde i Hel
singe, hvor Berg og Lars Larsen stredes med Højremændene
Johannes Hage, Lars Dinesen og Lucianus Kofod.
Men min egentlige politiske Vækkelse fik jeg, da Estrup i
Begyndelsen af April 1877 udstedte en provisorisk Finans
lov. — Jeg var Tilhører i Folkethinget ved det bevægede
Slutningsmøde, som gik forud derfor. Og jeg læste med
største Begejstring det Digt, som Hostrup skrev i »Dansk
Folketidende« til sin gamle Ven Ploug, da denne i »Fædre
landet« tog Provisoriet i Forsvar. Da det blev Fanesangen
for hele min senere Deltagelse i den politiske Kamp, ind
føjer jeg det her som et vigtigt Aktstykke i mit Ung
domsliv.
Folkesanger, vort Hjerte kær,
I Slægt med Hedens stigende Lærke,
Som højt i det gyldne Morgenskær
Vort Fribrev løfted paa Toner stærke!
Det var dit Haab, der stort og klart
Meldte, at Afmagts Tid var omme,
Tykkes det nu dig bedst forvart,
Puttet i Herremænds Lomme?
9
*