136 / 182
133
Dagens Strid fik en anden Side, der minder mere om Kro
stuen, hvor der drikkes og kævles, end om Valhal, hvor
Hejmdal kalder Kæmper til Daad. Jeg greb i min Begejstring
fejl ad Folkeligheden, som jeg endnu ikke kendte i dens
ædlere Former, og smittede mig med den demokratiske
Verdslighed, der altid synes at klæbe ved en politisk Parti
kamp.
Fljemme i Birkerød bestod min »Folkelighed« mest i, at
jeg drak 01 sammen med nogle Partifæller, mens vi lyttede
til den unge Lærer Jørgensen ved Folkeskolen, der meget
fornuftigt manuducerede os i Venstrepolitik. Og Øllet vandt
saa meget Overhaand, at vore Sammenkomster stundom
udartede til Sold. — Tilsidst blev der dog en Ende paa dette
Uvæsen, da jeg ved et Høstgilde, til mine Forældres Sorg og
min egen Skam, havde drukket mer, end jeg kunde taale.
Fra den Tid fik jeg en grundig Afsmag for den Slags Folkelig
hed og kom lykkeligvis paa samme Tid godt i Lag med en
mere ægte.
Under alt dette havde jeg med ret stor Flid begyndt mine
Studier ved Universitetet. — Jeg hørte Professor
Rasmus
Nielsens
Forelæsninger til Filosofikum. Men skønt jeg paa
Forhaand saae op til den berømte Tænker, der havde staaet
Grundtvig saa nær, kan jeg ikke sige, at jeg fik synderligt
Udbytte af hans Propædeutik. Jeg forstod kun det halve af
hans gammeldags filosofiske Sprog, og naar jeg opnaaede
Udmærkelse til Eksamen, skyldtes det kun en farlig Evne
til at snakke løs i Professorens Stil. Jeg blev ogsaa skuffet
med Hensyn til hans Veltalenhed, der vel ikke ret kunde
udfolde sig i Rusauditoriet, hvor det gjaldt om at indprente
Tænkningens Former i en umoden Ungdom. — Derimod fik
jeg et personligt Udbytte af Forberedelsen til denne lille,
løjerlige Eksamen.
Valdemar Briicker
, der kort i Forvejen