102 / 494
ved at kunne stave T y sk eller Fransk, men ikke læse
Dansk. D et er endelig vel ikke sjældent, at de, som
især have E vne til at kjøbe Bøger, tro, disse maa i
det m indste have p asse re t E lben, om ikke Rhinen med
for at fortjene en Plads paa deres Hylder«.
Den egentlige G rund finder han dog hverken heri
eller i T rykkeloven af
2 7
de S ep tb r
1 79 9
, men i den
voxende Irreligiøsitet og U sædelighed og Mangel paa
videnskabelig D annelse hos de unge Studerende. »Jeg
er Kristen«, h edd er det i H enseende til det første
Punkt, »og i de fleste Dele, hvad man uegentlig kalder
luthersk K risten, men' derfor kan jeg aldrig mene, at
enhver Afvigelse fra Augsburgskonfessionen skulde
være skadelig for V idenskaberne.
A t derimod de,
hvis Gud er deres Bug, ej kunne elske hine Himlens
rene Døtre, vil man da vel ogsaa indrømme mig.
Hvad jeg tror, V idenskabelighed maa forudsætte, er
et virkelig religiøst Sindelag, en urokkelig T ro paa det
himmelske og Anelse af dets H e rligh ed ; men under
hvilken Form F an tasien fremstiller hint, synes ligegyl
digt for V idenskaberne, naar kun Form en besidder den
højere Skjønhed«. Han mener, at »alle de mere ud
viklede Genier, der selv have aabnet os et Blik i deres
inderste, vare religiøse, og dette var unægtelig, selv
hos Nathans F o rfatter [Lessing] langt mere Tilfældet,
end han selv vilde tilstaa sig selv«.
Sin Tids »falsk
oplyste« om taler han i de voldsom ste U d tryk : »Det
undrer mig aldeles ikke, a t disse anse Gud, denne med
Menneskets Væ sen saa fast sammenknyttede Idé, for et
noget, dem uvedkommende, metafysisk H a lv in te t; thi
dersom de fra Sumpen, hvor de med Glæde bo, nærende
9 i