108 / 494
97
Sanselighedens Udsvævelser, for offentlige Forlystelser,
for aabenbar Usædelighed, Liderlighed, Ryggesløshed
og Nattesvir, naar der med tilbørlig Strænghed vaages
over Søndagens Helligholdelse i Stæderne og paa Lan
det, naar Religionens egne Lærere alle ville arbejde
paa at gjøre den agtet og elsket ved et Foredrag fra
Prædikestolen, der er, som det bør være«. Regeringen
var imidlertid gunstig stemt for at gjøre Forsøget, og
da den ivrige Peter Outzen Boisen, der i 1805 blev
Biskop i Lolland-Falsters Stift, samme Aar indgav et
Forslag til Forbedring ved den offentlige Gudstjeneste,
nedsattes der strax en Kommission, og Forslaget blev
trykt, for at Landets gejstlige kunde afgive deres Be
tænkninger. Det var et højst kuriøst Skrift, ikke blot
helt igjennem præget af Tidens rationalistiske Tankegang,
men ogsaa i den Gra d mærket af dets Forfatters paa hans
særlige Oplevelser baserede individuelle Meninger, at
der allerede af den Grund ikke kunde være Tale om, at det
kunde bruges som Grundlag for en almengyldig Ordning
af Gudstjenesten, hvortil kom, at det gjennemgaaende
ved sine mange Gjentagelser, Modsigelser o. s. v. bærer
Vidne om at være blevet til i Huj og Hast. Kollegiet
havde imidlertid fundet, at det var »overmaade vel
udarbejdet«, og det havde altsaa en ikke ringe Udsigt
til at blive vedtaget. Det vakte derfor naturligvis en
Del Opsigt, men mange var de Udtalelser, det frem
kaldte, dog ikke; de betydeligste af dem er H. G.
Clausens, J. P. Mynsters og Grundtvigs, af hvilke de
to sidst nævnte i disse deres theologiske Debutarbejder
drog til Felts imod det med de Vaaben, den nye Tid,
hvis Ideer rørte sig i dem, gav dem i Hænde, og begge
Fr. W. H orn: Grundtvigs Liv og Gjerning.
7