NFSGrundtvigsLivOgGjerning

sin sælsomme Blanding af de forskjelligste endnu ikke

til Enhed sammensmeltede Elementer danner et højst

interessant Led i Grundtvigs Ungdoms-Produktion.

Drøftelsen af det liturgiske Spørgsmaal i og for

sig er i Virkeligheden det underordnede; Hovedsagen

er den indtrængende Undersøgelse af Livets højeste

Problemer, som danner Forudsætningen for de Ansku

elser, han søger at gjøre gjældende i Henseende til det

særlige Spørgsmaal, der har drevet ham til at tage

Ordet. Trænge vi til Religion? spørger han, og han

svarer i sin billedrige, poetiske Stil: »Vi leve i en Dal,

begrænset af et uoverskueligt, bølgende Hav. Vakte

ved Traditionen og drevne af en uforklarlig Trang ane

vi dunkelt, at paa hin Side Havet maa være et Land

med skjønnere Væxter og renere Luft — vort oprin

delige Hjem.

Uvilkaaarlig stirre vi did, uvilkaarlig

stræbe vi i vore Aandedrag at opfange Luften, der

synes at strømme ud fra hint ubekjendte. Herved

blive de staaende, som berusede af Dalens Druer eller

lænkede til denne Jord ej kunne skue dens Ophør.

Herved bleve vi maaske alle staaende, dersom Havets

Bølger ej efterhaanden opslugte os; men nu kunne vi

ej længere være tilfredse med ubestemte Anelser. Vi

forlange Vished. Selv tør vi ikke vove os bort, da vi

maa gaa under ved Forsøget, og dog ej vide, om det

er os tilladt at forlade Dalen; men tvende Sendebud

have vi, P o e s i e n og F i l o s o f i e n , og paa dem bygge

vi vort Haab. Poesien svinger sig ud over Havet og

taber sig mellem Skyerne. Kun stundum skimte vi

den i det fjærne og, vor Stirren uagtet, ville vi dog

aldrig opdage andet, end at den er omgivet af en for