![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0107.jpg)
g
6
betydningsfulde Natur, for hvilken hans Øje er opladt,
vil følge ham til Herrens Tempel og der, harmonisk
udtalt i Sangens Toner og gjennem Ordets Tjener,
stemme alle hans Sjæls Strænge til et mod Himlen
stigende Halleluj a«.
Det uden Sammenligning betydeligste, Grundtvig
offentliggjorde under sit Ophold paa Langeland, det,
der giver os det stærkeste og mangesidigste Indtryk af
den Gjæring, hvori han var stedt, er den i Fallesens
theologiske Maanedsskrift for Februar 1807 optagne
Afhandling »Om Religion og Liturgi«. Lige siden
Bastholm i 1785 var fremkommen med sit »Forsøg til
en forbedret Plan i den udvortes Gudstjeneste«, havde
en Omformning af Liturgien efter Tidens Tarv staaet
paa Dagsordenen. Man var kommen ind paa en fuld
stændig Vilkaarlighed i rituel Henseende, idet hver
enkelt Præst gjorde, som han fandt for godt, uden at
lade sig binde af det i saa Henseende foreskrevne, og
dette i Forbindelse med den almindelige Antagelse af,
at den stadig tiltagende Ligegyldighed for Gudstjene
sten og de kirkelige Handlinger hidrørte fra Liturgiens
gammeldags Karakter, der formentlig skræmmede Folk
fra Kirkerne, bevirkede, at man imødesaa en gjennem-
gribende Ritualforandring med meget store Forvent
ninger. I Virkeligheden laa Grunden til den herskende
Slaphed og Sløvhed selvfølgelig langt dybere. En Re
volution af Tænkemaaden og Sæderne vilde, som
den ansete Præst H. G. Clausen bemærkede, »kun
kunne tilvejebringes, naar der tillige med Liturgiens
Forbedring skete en alvorlig Forbedring til at hæve de
mere virkende Aarsager, naar der sættes Grænse for