106 / 494
95
der ansøge om Stipendier, prøvede af Professorerne
eller andre agtede Videnskabsmænd med Hensyn paa
deres Anlæg o. s. v. Først »naar Universitetet har
tabt al Lighed med Fabrikker og er bleven en sand
Planteskole for Videnskaberne, da vil en dem værdig
Literatur og en videnskabelig Stemning hos Nationen
være en næsten uudeblivelig Følge«. Men kan han
end kun i Almindelighed pege paa Vejen, Maalet staar
stort og herligt for hans Øje. Han udmaler begejstret
den Guldalder, han haaber paa, og som unægtelig har
en helt anden Karakter end den, Oplysningstiden
drømte om: »Folket skal se sine straalende Genier
omringede af de Musernes jublende Sønner, der, følende
sig for svage at være Sole, fryde sig i hines Lys og
som tindrende Stjærner adsprede det natlige Mørke,
der endnu ruger over den talrigste Del af Nationen.
Danmarks Adel skal indflette sig selv i Fortidens Ro
senkrans, og Merkurs Sønner skulle lære, at valgte end
Guden Bacchus til sin Yndling, ja solgte han end den
tonende Luth for højhornede Oxer, saa sluttedes og
derved den evige "Fred mellem ham og Apollo; saa
hæver han sig dog til Olymp efter at have drevet de
aandløse Slægter for at lytte til de henrivende Toner,
Sangens Fader udlokker af Luthens de klingende
Strænge. Ej vil Bonden glemme sin Plov, men vel
fuld af Ærefrygt byde den standse ved Fædrenes Grav
høje. Disses Bavtastene skulle stande som Skytsguder
midt i hans Vange, ej mere sprænges ved de sorte
Kunster, Loke lærte Mennesket ligesom for at trodse
Bulderet af Akathors luende Vogn, ej mere henkastes
mellem vanhellige Brødre til forfængeligt Hegn. Den