NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Følge heraf var, at man troede at kunne reducere den

snart til Poesi, snart til Filosofi. Med Poesien forvex-

ledes den saaledes i Katholicismens betydningsfuldere

Periode. En lignende Forvexling synes Tidernes Tegn

atter at bebude1), men med alt sit glimrende er den

langt fra at være ønskværdig. For Poeten har Tilvæ

relsen tabt sin Interesse og derved sin Vigtighed. Med

Inderlighed slutter han sig til Religionens poetiske

Del, men taber sig just derved i uvirksom Be

skuelse, og naar han tvinges til at tage Del i Til

værelsen, synes han ukjendt med Morallovens Skran

ker. Dette er Sværmeri i sin slette Betydning. —

I de sidst forløbne Tider søgte man at reducere Jesu

Religion til Filosofi. Dersom Filosofien kunde løst Til

værelsens Gaader, da havde Jesu Lære været unød

vendig, men den kunde det ikke, og hvad maa Resul

tatet blive, naar det højere maa træde i det laveres

Tjeneste? Uden at ville se de Urimeligheder og Mod

sigelser, hvori de gjorde sig skyldige, antoge de nyere

Theologer eller, som de hellere ville hedde, Religions

filosofer, da de vare opdragne i den kritiske Skole,

at Mennesket endnu udtrykte sit Begreb helt, at

Moralloven hørte til hans oprindelige Væsen, og

at hans eneste Fald var Udskejelsen fra Pligternes

Sti paa Sanselighedens blomstrende Veje.

Uden

at vise os, hvorledes denne Strid var indkommet

i Menneskets Natur, eller hvorledes den kunde ophøre,

paalagde de os ved et kategorisk Imperativ at udrydde

den Del af vort Væsen, der stod deres Sætninger i

105

J) man e rin d rer, at d et var R o m a n tik en s D age.