167 / 494
Derfor skal min Sang nu ene tone
til hans Pris, som steg fra Himlen ned,
som os vilde med vor Gud forsone,
skjænke os en salig Evighed.
I Fortalen, som han i Forening med D igtene be
tegn er som Fortalen til sit egentlige Liv, hedder det:
»I flere A ar har jeg ag tet K ristendomm en for Guds
um iddelbare Aabenbaring ved sin enbaarne, og dog
har jeg vovet ret som for at redde dens Sandhed at
spænde den i menneskelig Menings A a g x). D e t faldt
mig endnu stedse for tung t at tage Fornuften fangen
under T roens L yd igh ed , jeg vilde selv udgrunde,
h v o r f o r K ristendommen var sand , og selv da jeg er-
kjendte Umuligheden heraf, ko stede d et mig dog Over
vindelse offentlig at bekjende, jeg ej om det usynlige
havde nogen V ished, som var min egen.
Skjønt
M enneskets F ald længe havde væ ret mig k lart, og
skjønt jeg ikke vidste noget andet Middel til Oprejs
ning end K ristus, forargede hans Forsoning mig dog
paa en Maade, fordi jeg ikke kunde finde noget i min
G rublen, som lignede den . . . . V ed Guds Naade
h ar jeg nu bøjet min Fo rstand s H ovm od , og nu fore
kommer d e t mig ubegribeligt, hvorledes man kan tro,
at K ristus var mere end et Menneske, og dog ikke tro
hans Læ re, blot fordi det er hans, da vi ved at fordre
andet Bevis af os selv som T roens Betingelse forud
sæ tte, at vi anse os i d et ringeste for lige saa kloge
som han.
D ette udelukker ingenlunde Grublen, men
* 5
6
1) „Fremfor alt i min Afhandling om Religion og Liturgi“,, tilføjer
han i en Note, „hvor imidlertid Digteren var adskillige Aar
forud for Mennesket“.