183 / 494
denne religiøse G rundtone i N ytaarsgaven »Saga« (for
1 8 1 2
— Fo rtalen er d atere t den
24
de Novbr.
1 8 1 1
),
som foruden en fri Gjenfortælling af Gunløg O rmstunges
Saga indeholder en Del lyriske Digte, som ikke blot
høre til de skjønneste, G rundtvig har skrevet, men til
lige ere af stor Interesse i biografisk H enseende, som
Bidrag til »hans Livs s a n d e Historie« — «Egeløkke
Strandbred«, »Udby Have«, »Til min F ader«, »Til Sib-
bern« o. fl.
G rundtvigs poetiske H ovedvæ rk fra denne T id er
første Del af »Optrin af Kæmpelivets Undergang i
Nord« eller, som de ogsaa betegnedes, »Optrin af
Norners og A sers Kamp«. I ren t poetisk Henseende
staar denne Behandling af den storslaaede Sagnkreds
om V olsunger og G jukunger tilbage for de historiske
O p trin ; man mæ rker helt igjennem , at den ikke er
af én Støbning, a t det Omslag, der er foregaaet
med Fo rfatteren i religiøs Henseende, har bragt
ham til at lægge et helt ny t E lem ent ind i e t allerede
færdigt D igt — et sto rt Parti af D igtningen optages saa-
ledes af U d tog af B ibelhistorien og K irkehistorien i de
første Hundredaar. D ette kristelige Element, som efter sit
Væ sen ikke hører naturlig hjemme her, og som det
da heller ikke er lykkedes ham at sammensmelte med
d et under helt andre Forudsæ tninger udformede hedenske
Stof, træ d er p aa mange Punkter hæmm ende i Vejen
for T ilegnelsen af den S torhed og Skjønhed, der er i
D igterens S y n .1) Han siger selv om de »kristelige
*) Senere, da Grundtvig var naaet helt frem t'il sin „historiske Op
lysning om de ædlere Folkelivs uophørlige Forbindelse baade
med det oprindelige og det kristelig fornyede Menneskeliv“ og
172