187 / 494
176
og ejendommeligste D igtervæ rker, udkom først i Be
gyndelsen af
1 8 1 4
og fik den Form , hvori d et foreligger
i L iteraturen, i
1 8 1 3
, men d et er dog for en sto r Del
op sta ae t allerede A a re t i Forvejen. V ed L andem odet
i Roskilde i E fteraaret
1 8 1 2
oplæ ste G rundtvig »det
Rim om R osenkilden1), hvordan den udsprang og bøl
gede og, som d e t lod, hentørredes i Norden«. Senere
blev d et saa stæ rk t ændret og fik saa mange Tilføjel
ser, at det, da d et udkom, var blevet dobbelt saa stort,
som det var i den oprindelige Grundform. Til Oplys
ning af D igtet, der er en Slags Rimkrønike, som særlig
fremhæver eller rettere saa god t som udelukkende
dvæ ler ved den religiøse og kirkelige S ide, udgav
Grundtvig i
1 8 1 4
»Roskilde-Saga«, dels fordi »det er
san d t at sige, allermest i Norden, a t Sang og Saga
fulgtes alle Dage, og d et er sømmeligt i d ette som i
mere at lede om de gamle Stier og a t gaa p aa dem«,
dels »for at denne Saga, eftersom mange mene, Rim er
Løgn, om ikke alt, saa dog vist halvt, trolig kan vidne,
at hvordanne V ilkaar Skjaldskab og monne have, saa
ere dog de Baand, der sno sig om Runestavene ved
Rosenkilden, ej vævede med Løgn til R endegarn«, og
endelig »skal denne Saga gjøre vitterlig, hvorledes jeg
vilde føje mine Ord, om mig nogen Sinde undtes F rist
og Lejlighed til det, jeg gjæ rne vilde, a t beskrive D an
marks K rønike sandfærdig og enfoldelig til Herrens
*)
Roes Kilde! du er døbt,
Krist paa Korset dig har lcjøbt;
Hedningnavnet klæder ilde:
du er døbt til
Rosenkilde.
\_Rosæ fo n s
er en middelalderlig Oversættelse af Roskilde.]