192 / 494
18 1
Staten kun derved vinde nogle faa sygelige Levedage
som Danebrog p aa Baadene. En aandelig Fønix maa
opleve af sin egen A ske, dersom Folket skal gjenfødes
til ædelt Sindelag og mandig Idræ t, og K ristendom er
Underfuglens Navn. Kun naar den sjunger vist og lif
lig om den Herlighed, som skal aabenbares i de evige
Tider, lære de, som oplade Øret, at ofre det timelige
paa Guds og Dydens og Fædrelandets forenede Høj
alter og uden K nur at taale T idens Pinagtighed. Kun
naar Mænd lyde paa dens Sang fra det høje, helliges
deres Id ræ t paa Mark og Val, paa fjærne Bølger og i
Hjemmets H ytte, thi da ere deres Gjerninger gjorte i
Gud. Kun dens Guddomstoner formaa at give Aanden
K ræ fter til Strid mod onde L y ster som mod Landets
Fjender og til alt, hvad som med R et nævnes aandelig
Handel«. Og han vedbliver, idet han siger sin Mening
om, hvor hen de forskjellige Udveje, ad hvilke Tiden
søgte Frelse, maa føre, naar det ene fornødne m angler:
»Den fremkunstlede Flid og Spænding vorde E gennyt
tens og Vellystens T ræ lle og opslides snart af deres
grumme H errer- faste Grundsætninger uden Troens
Grundvold er en Modsigelse, og den selvstændige Mo
ralbygning et Hus paa S a n d ; Krøniken om Fædres
Sindelag og Bedrifter styrker kun dem, der ej ganske
have forloret Fæ drenes T ro og Kraft, men det have vi.
De ere begravne og skal igjen opstaa, ligesom vel
ingen nu om T ide vorder livfuld K risten uden at have
væ ret død i V a n tro ; vi maa selv vorde Fæ dre for en
ny R ad af Slægter, der som A rvegods kan annamme
den Tro, vi maa tilkæmpe os. Alligevel er det godt,
at K røniken oplades, thi naar vi i dens klare Spejl se