190 / 494
Maader var himmelvidt forskjellig fra den tilvante histo
riske Fremstilling. Bogen var allerede paabegyndt paa
Walkendorfs Kollegium, anlagt paa at skulle være en
lille verdenshistorisk L ed e traad til Skolebrug, hvortil
der højlig træ n g te s; »men da jeg nu kom til Reforma
tionen«, fortæller Grundtvig i Kirkespejlet, »syntes mig,
jeg som kristelig skriftklog nødvendig m aatte gribe L ej
ligheden til a t afmale især det ugudelige attende Aar-
hundrede baade ude og hjemme med de sorteste F a r
ver«. D et hele formede sig da saaledes, at Tiden før
Lu ther ikke op tager en T redjedel af hele Bogen, og
hvor stor Væ rdi den end har i rent historisk Henseende
som en i al sin Ensidighed dyb og aandfuld B etragt
ning af M enneskehedens Levnedsløb, der vel er »skre
vet langt fra Bogsam linger og med maadelige H jæ lpe
midler«, men af en Forfatter, der »som Barn, D reng og
Mand havde læ st fra Morgen til A ften eller omvendt
over i tyve Aar, og mest Historie«, har den dog først
og fremmest K arak ter af og Betydning som et Indlæg
i den store religiøse Strid, Grundtvig havde rejst, og som
den da ogsaa bidrog væsentlig til at skæ rpe og opflamme.
Paa T itelbladet staar der som M o tto : »Riget og Mag
ten og Æ ren er Guds i Evighed«, og denne Sætning
hævder Bogen med en Nidkjærhed, som det er let at
forstaa af anderledes tænkende blev stemplet som F an a
tisme. Den Dom, han fælder over »de næ rvæ rende som
om de forbigangne Mænd og Tider«, er helt igjennem
»Bibelens Dom«, helt igjennem afsagt med den hellige
Skrift for Øje — »med den maa de gaa i Rette, om
de kan stampe imod Braadden«. Han er sig derfor
fuldt bevidst, a t Bogen er i den bestem teste Modsæ t