196 / 494
185
ham alene, men han var ikke ene, thi Gud var med
ham, og Bibelen forsvarte sig selv igjennem ham med
saadant Eftertryk, a t selv Fjendernes Harme beviste,
de rammedes af d e t tveæ ggede Sværd«. Om Læ re
bogen og den evangeliske Salmebog hedder det der
imod: »Balle skrev en Læ rebog, som indeholder de
kristelige T ro ssandheder uforfalskede, og det er store
Ting, men Balle vilde afbøde Modstandernes Anfald
ved sted se at tale til Fo rstanden gjennem kolde Be
greber og give en Pligtlære i Tidens Sm a g ; derved
forledtes han til at bruge et Bogsprog, der er saare
utydeligt for Almuen, og den hjærtelige Varme, som
en saadan Bog bø r have, tabtes. Den gamle Salme
bog kunde træ nge til Forbedring, men hvilken dansk
Digter kunde og vilde under Revolutionen forbedre de
gamle og digte gode ny . . . . Man har uddrevet
Djævelens Navn af Bogen uden at kunne drive ham
af V erden; man har ud slettet Helvede uden at kunne
tilintetgjøre d e t; i d e t m indste en Tredjedel er vandede
Rim til Gjerningers Pris, der tit udvoxe af en syndig
Rod; der er saare lidt om ret Kjærlighed til Gud og
Næsten, og kun faa Salmer have bibelsk Enfoldighed
i Ord og Talem aader, saa man maa beklage den Tid,
hvis Stemning den aander. Selv den i Sandhed høj
ærværdige Balle kan heri have fejlet, men da han selv
er intet mindre end Digter, da det vilde væ ret et Un
derværk, hvis han slet ikke havde lempet sig efter
Tidens Tone, og da vi have ham næ st Gud at takke
for, at Bogen beho ld t saa megen Kristendom, vil den
billige K rønike aldrig gaa stræ ng t i R ette med ham,
ja den vil sige, at bedre Bøger vilde rimeligvis paa