197 / 494
d en T id gjort mindre Nytte, fordi den ser hen til de
P ræ ste r og Skoleholdere, i hvis Hæ nder den kom «.1)
Ogsaa D igterne stævnede han for sin Domstol. Sæ r
lig interessante ere hans Udtalelser
0111
Baggesen og
Oehlenschlager, hvilke vi saa m eget hellere anføre, som
vi senere ville komme til at se ham i Fo rho ld til disse
to saa højst forskjellige Naturer og se ham yderligere
hævde d e t Syn, han her gjør gjæ ldende over for dem.
Om B a g g e s e n hedder d e t: »Han begyndte med at
x) „Hvad her er sagt
0111
Salmebog og Lærebog“, hedder det i en
Anmærkning til dette Sted, „vil uden Tvivl den højærværdige
Olding og adskillige andre retsindige Mænd optage mig ilde.
Det har jeg forudset, men enddog jeg har vejet mine Ord, kan
gjærne et upasseligt være indløbet, og det er jeg rede til at be-
kjende, saa snart jeg indser det. I Hovedsagen er jeg derimod
vis paa at have baade Ret i, hvad jeg siger, og Kald til at sige
det . . . Men hvorfor sige det? Vist nok maa det synes temme
lig ligegyldigt, hvilke Salmer og Lærebøger vi for nærværende
Tid have, men det er dog ikke saa, og hvers Pligt, som ser det,
er at fremkalde Opmærksomhed paa saa vigtige Ting. I en
historisk Skildring kunde en saadan Forandring allermindst for
ties, og om jeg ogsaa vilde her dulgt min Overbevisning, kunde
jeg ikke engang uden at paadrage mig beføjet Beskyldning for
Partiskhed, thi paataler jeg strængt andres Brøde, maa jeg aller
mindst tie med offentlige Fejltagelser af Mænd, for hvem man
ved, jeg har Ærbødighed.
„Jeg ved meget vel, at en bedre Salmebog vilde den Gang
hos de boglærde fundet saa megen Modstand, at den knap var
blevet indført, og at de moderne Præster vel i alt Fald vilde i
Kirken undgaaet de bedste Salmer, ligesom de undgaa Lærebogens
fjerde og femte Kapitel; jeg ved ogsaa, at de gamle Salmer med
Aand og Salvelse maatte bort, naar de vare til Spot, men det
vidner kun stærkere om Tidens Fordærvelse, og at gjøre den ret
jjeskuelig, visselig ej at sige ærværdige Mænd Ubehageligheder,
det er min Hensigt. Jeg ved ogsaa, at naar Landet igjen krist
nes, da vil de gamle Salmer, som ej længere ere i menig Mands
Haand og Hoved, lettere kunne modtage passelig Forbedring og
gjøre langt stærkere Indtryk, men for saadant kan dog ingen
uden Gud forlange Æren.