272 / 494
med sin Pen, som om Himlen skulde falde ned, over
Udeladelser i Oversættelsen og Lemlæstelser i Texten«*),
men ogsaa give en Oversættelse af et Stykke af Digtet
(Skjolds Ligfærd). Gehejmekonferentsraad Biilow, der
havde bekostet Thorkelins Udgave, følte sig saa tiltalt
af Grundtvigs danske Gjengivelse, at han overtalte ham
til at oversætte hele Digtet.
Da Rask kom hjem,
kom han til at sætte saa stor Pris paa Grundtvigs
Arbejde, at han foreslog ham, at de skulde udgive
Digtet i Fællesskab, saaledes at Rask tog sig af Texten,
Grundtvig af Oversættelsen. Arbejdet blev imidlertid
for Rasks Vedkommende afbrudt ved, at han tiltraadte
sin store Rejse til Indien, og Grundtvigs Oversættelse
udkom da alene. Den var imidlertid ledsaget af kritiske
Anmærkninger, der i høj Grad bidrog til Textens Op
lysning, og fik derfor ved Siden af den Betydning, den
frie digteriske Gjengivelse havde som Sprogværk og
poetisk Arbejde i Lighed med Oversættelserne af Ver
sene i Saxos og Snorres Krøniker, stort videnskabeligt
Værd. For Grundtvig blev dette Arbejde Udgangs
punktet for hans betydningsfulde videnskabelige Syslen
med oldengelsk Literatur, hvorom mere i det følgende.
Ogsaa den originale poetiske Produktion, Grundtvig
udfoldede i disse Aar, var rig og betydningsfuld. I Juli
1815 udgav han den store Digtsamling »Kvædlinger
eller Smaakvad«, der omfatter det meste af hans lyriske
Digtning, fra han betraadte Forfatterbanen indtil det Tids
punkt, da Bogen udkom, for største Delen tidligere
trykte Ting — de »betegne Vejen, jeg i syv forløbne
*) Han skrev en Række Artikler derom i „Kjøbenhavns Skilderi“.