275 / 494
264
alt Fald, som han ikke kjendte den nye Stridsmand,
der her rykkede i Marken imod ham med nedslaaet
Visir, og hvis Hug han strax mærkede var adskilligt
drøjere end hans øvrige Modstanderes.
Hvem er du Sfinx, der paa mig stirrer
saa gaadefuld og tankerig?
der, mens du mig med Kloen tirrer,
og Halens Sving mig Næsen pirrer,
forkyndende mig Fred og Krig
med Bifald og med Haan forvirrer,
skriver han i et af de Svar, han efter Læsningen af de
enkelte Stykker »deponerede« hos Skilderiets Udgiver,
men som først bleve offentliggjorte et Par Maaneder
senere. I Strøtankernes fjerde Stykke, der er hvassere
end noget af de foregaaende, var det aldeles umis-
kjendeligt, hvem den ubekjendte Forfatter var- Bagge-
sen lod ikke des mindre fremdeles, som han ikke kjendte
ham, men udtalte sig nu første Gang i et »Parenthetisk
Interimssvar« offentlig om den »Rakaskjælder«, der var
optraadt imod ham, og erklærede, at Strøtankerne »fra
Vittighedens Side betragtet ikke blot er ulignelig mere
værd end alt tilsammen taget, hvad man hidindtil har
trykt og undertrykt imod mig, et klassisk Mesterstykke
i den burleske, ægte danske Satire, hvis Hulhed og
Tørhed salig Hans Mikkelsen sikkert gjærne vilde laane
sit Navn«. Dette Interimssvar mødtes i samme Numer
af Skilderiet med det femte Stykke af Strøtankerne,
der blev det sidste. Nu tog Grundtvig fat paa Bagge-
sens Gaade »Det evige Sindbillede«. Dagen før Bagge-
sens Interimssvar stod i Skilderiet, havde denne modtaget
et anonymt Brev, der indeholdt nogle Vers med Overskrift
»Gaadegætning«. Det var fra Grundtvig og begyndte
saaledes: