283 / 494
2/2
Her er min Haand ; den tolker, hvad jeg haaber:
en ærlig Sandheds, Lysets Y en i dig;
den siger mer: med Fejdestav den raaber:
Jens Baggesen, nu dansk og ærlig Krig!
Ja, Kamp og Krig, til en af os maa blegne,
i Fald ej før, det give Gud! vi segne
som kristne Yenner i hinandens Favn.
Klart og bestemt peges der paa, hvad Stridengjælder;
detdrejer sig ikke »om Gang og Sæde og om Digter
krans :
Nej, hvad er Lys for Aand og hvad er Mørke?
Ja, hvad er Sandhed, hvad er Tant og Løgn?
Hvad skal man tro? hvem skal man trolig dyrke?
Er Kundskab hellig, eller er den søgn?
Skal det for Sandhed staa og gaa paa Jorden,
hvad jeg forkyndte her i Aandens Norden? —
Kun
det
er værd et ægte Lansebrud.
O, Baggesen! o kunde du mig skue,
hvor tryg jeg sidder under Troens Skjold,
du næppe vilde mod dets Demantsbue
din sløve Lanse løfte blind og bold;
men heller under det ved Præsteside
med Smil se Pilene saa matte glide,
trods Nastronds Flammer, fra det blanke Spejl.
Hvad skal en Gang man kalde Danmarks Kirke?
Skal den gjendøbes i Athen og Rom?
Danfana kaldes eller Danevirke?1)
Det
vil for Alvor nu vi kæmpe om;
Ej spørge her vi stort om Konfessioner,
men søge Grunden til de brudte Toner
og spejde Lys med aandelig Fornuft.
Da skal det mærkes: om min Barneskammel
er lavere end Verdens Prækestol,
om Barnetroen bleven er for gammel,
om udbrændt er den gamle Kirkesol,
om ej endnu den gamle Alterlue
nedlyner hver, som under Kirkebue
indvover sig med Verdens Tørveglød.
*) Hentydning til Baggesens og Grundtvigs Tidsskrifter — Dane
virke begyndte dog først at udkomme et Fjerdingaar efter, at
Fejdebrevet var udsendt.