NFSGrundtvigsLivOgGjerning

33i

der med et borgerligt Mod, som fortjener den største An-

erkjendelse, fralagde sig al Lod og Del i den fældede Dom

saa vel som i Afvisningspaastandens Forkastelse. »Var

jeg misfornøjet med Kjendelsen, hvorved Sagen blev

tillagt Fremme«, hedder det her, »da kan De nok be

gribe, at jeg endnu mindre kan have været enig i den

i Sagen afsagte endelige Dom, ved hvilken Udladelser,

som efter min Overbevisning ere brugte med fuldeste

Føje, mortificeres, og Grundtvig mulkteres for et For

hold, som jeg ikke kan andet end kalde aldeles ulaste

ligt, ja endog finder i høj Grad prisværdigt«. Selve

Lindbergs Skrift paaviste med slaaende Klarhed og

overordentlig skarpt de Modsigelser, der fandtes i

Dommens Præmisser, først og fremmest den, han for

mulerer saaledes: »Hvorledes det har været muligt

for den resp. Ret at undgaa Hovedsagen, at bedømme

Prof. Clausens Lære, naar den vil bedømme de mod

Prof. Clausen i Anledning af hans Lære brugte Ud- *

talelser, bliver vanskeligt at begribe, men er dog Ret

tens bestemt erklærede Mening . . . Naar den resp.

Ret ikke vil indlade sig paa at bedømme, om Prof.

Clausens Lærdomme ere falske, saa begriber ingen,

hvorledes den kan bedømme, om han er en falsk Lærer

eller ikke; naar den resp. Ret ikke vil indlade sig paa

at prøve hans Tale om Guds Ord, saa begriber ingen,

hvorledes den kan bedømme, om han i sin Bog er

fremtraadt som en Guds Ords Foragter eller ikke;

naar den resp. Ret ikke vil indlade sig paa at bedømme

det Forhold, hvori Prof. Clausen sætter sig til Kristen

dom, saa begriber ingen, hvorledes den kan bedømme,

om han i sin Bog er fremtraadt som Kristendommens