348 / 494
337
gaaelig nødvendige Skilsmisse. . . . Men det har jeg
rigtignok lært, hvad jeg saa nødig vilde tro, at det er
tungt at være Stridsmand i Danmark, thi at man der
ikke engang, naar man borgerlig har svoret til Fanen
og retter sig efter Krigsartiklerne, kan blotte Vaaben
uden at anses for en borgerlig Fredsforstyrrer, det vil
Efterslægten ryste paa Hovedet over, naar den læser
mit første ordentlige polemiske Skrift, som »Kirkens
Gjenmæle« er, og hører, at jeg for det blev i den lærde
Verden brændemærket som en Manddraber, og i den
borgerlige næsten nødt til at nedlægge Vaaben«.
Fr. W. H orn: Grundtvigs Liv og Gjerning.
22