350 / 494
339
Først og fremmest maa nævnes den den Gang omtrent
trediveaarige Gunni Busck, Præst i Stiftsbjærgby paa Sjæl
land. Han havde strax, da Striden brød ud, følt sig stærkt
tiltrukken af Grundtvig og søgt ham, og der udviklede
sig hurtig en venskabelig og fortrolig Brevvexling imel
lem dem om de religiøse Spørgsmaal, der laa dem
begge paa Sinde. Efter fuldstændig at være bleven
overbevist om, at Grundtvig havde Ret ogsaa i de
Punkter, der først havde staaet som tvivlsomme for
ham, traadte Busck ogsaa offentlig op. Han udgav i
1827 et lille Skrift »De kristnes Tro, som den var, som
den er og til Dagenes Ende vil blive«, i hvilket han
afgjort stillede sig paa Grundtvigs Side. Endnu samme
Aar udgav han »Kristelig Opfordring til og Gjenmæle
mod Dr. H. N. Clausen« og i de to følgende A ar »H.
N. Clausens Forhold til Jesu Kristi Kirke i Danmark«
og »Danmark hvad Danmarks er, Herren hvad Herrens«.
I Begyndelsen af 1828 (den 6te Januar) skrev han, der
var en formuende Mand, til Grundtvig og bad paa den
smukkeste Maade om Lo v til at komme ham til Hjælp
i hans trykkede Stilling. »Hvad Deres Udkomme an-
gaar, kjære Pastor Grundtvig«, skrev han, »saa ved jeg
slet ikke, hvorledes det staar sig dermed. Jeg kan be
gribe, at var De ugift, da havde dette Spørgsmaal ikke
meget at betyde, og jeg følte mig vist ikke let op
fordret til at gjøre det, men De har Kone og Børn, og
De har et kjærligt Pljærte, der gjærne vilde gjøre disse
alt det gode, De kan, og kort og godt sagt, jeg
ved ikke, hvorledes det staar sig med Deres Ud
komme, men dette ved jeg, at Johannes siger: »Men
den, som haver denne Verdens Gods og ser (eller fryg