109 / 245
105
Der var imidlertid alvorlige Kristne som Dr. Ru d e l -
b a c h og Provst Dr. W. F. E n g e l b r e t h , der gav Grundt
vig Ret i Hovedsagen. Rudelbach hævdede i Maanedsskriftet
den historiske Kristendom over for Clausens Spekulationer.
Han gik endog saa vidt, at han gjorde gældende, at den,
der er uvidende eller lærer vrangt om disse Hovedstykker:
»Syndens Magt, Loven og Naaden (det vil sige i denne
Sammenhæng hele Forløsningsværket) ham ser jeg [Rudel
bach] ikke, at jeg kunde kalde ham en Kristen.«
P r o v s t E n g e l b r e t h tvivlede om, at det var den
historiske Kristus, ham, Luther bekendte, som Clausen troede
paa. I det hele mente han, at maatte tage Luther i Forsvar
over for Clausen, der »tager Hjertet ud af Luthers aandelige
Liv, ja idet han betragter Luthers Tro som en Daarlighed,
en blind Tro, ligesom aftapper Blodet af hans aandelige
Legeme«. Clausen mente ikke, at han »mod en Angriber af
den Art behøvede at forsvare sig«.
Derimod tog han til Genmæle over for et Angreb af Dr.
R. Mø l l e r , Digteren Poul Møllers Fader, siden Biskop paa
Lolland; men ogsaa ham svarede han noget affejende.
Der var imidlertid et Spørgsmaal, der i disse Dage gik
gennem alles Sind og var fremme paa mange Læber, det
Spørgsmaal: hvad siger M y n s t e r ? Og ikke mindst var
Grundtvig spændt paa, hvad Mynster vilde sige. I de
13
Aar,
der var forløbne, siden de vekslede Breve, var Mynsters Stil
ling i Landet og i Kirken bleven stærkt befæstet; han var vel
endnu kun residerende Kapellan ved Frue Kirke, men han
var paa en vis Maade Kirkens indflydelsesrigeste Mand. Man
tillagde ham omtrent alle gode Egenskaber og sammenlignede
ham med baade Pavlus og Johannes. Intet Under, at man
var spændt paa, hvad Mynster vilde sige. Han holdt ikke
længe deres Sind i Tvivl; thi
20
de Søndag efter Trinitatis
holdt han i Trinitatis*) Kirke en Prædiken om » De n k r i
s t e l i g e V i s d o m«, hvori han omtaler Grundtvig som den,
der farer frem i Blinde, følger sit svage, saa tit bedragne
Hjertes Tilskyndelse, uden at bruge sin Forstand, og som
derfor den ene Dag med Heftighed antager, hvad han den
anden forkaster, den ene Dag foretager, hvad han den anden
fortryder, gør alt til ubelejlig Tid og paa ubelejlig Maade og
*) Frue Kirke var endnu ikke færdig efter Branden. Den blev
først indviet 1829.