Previous Page  108 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 108 / 245 Next Page
Page Background

104

kens Tilværelse har godt nok vist sig i Historien og kan

ikke drages i Tvivl uden aabenbar Selvmodsigelse; den skal

altsaa ikke nu blive til ved Teologernes Betragtninger, hvad

Clausen synes at mene. Hans protestantiske Kirke er kun

et Luftslot.

Om Bibelen har, siger han, Professor Clausen hævdet,

at den er den eneste Kundskabskilde og Trosregel, og lige

saa bestemt, at den er usikker og selvmodsigende. Dette er

jo imidlertid umuligt; den kan ikke paa een Gang være

sine Læseres Trosregel og Skovisk, ægte og uægte, klar og

dunkel, fuldstændig og mangelfuld, bestemt og ubestemt,

guddommelig sand og aabenbar falsk, saa det er lutter Løgn,

hvad Apostelene fortæller om Jesu Forsikring, at Sandhedens

Aand skulde minde dem om alle hans Ord; lutter Løgn,,

hvad Apostelen Pavlus højtidelig vidner: at han har hørt

og set Jesus.

Grundtvig kan ikke se andet, end at Professor Clausen

gør Kristus til et guddommeligt Navn paa sin egen For­

nuft, og at han arbejder paa at indføre et Selvklogskabens

Pavedømme værre end det i Rom. Han kan ikke se, at

det har nogen Gyldighed for Clausen, det Ord: »Jeg priser

dig, Fader, Himlens og Jordens Herre, at du har aabenbaret

for de umyndige, hvad der er skjult for de vise og for­

standige.«

» K i r k e n s G e n m æ l e « vakte en overordentlig Opsigt.

I Løbet af en Uge maatte der trykkes tre Oplag, og den var

Genstand for Samtaler i alle Samfundslag. Stemningen var

i det hele paa Clausens Side. »Clausen,« skriver Orla Leh-

mann i sine »Erindringer«, »var ubetinget den populæreste

af Universitetets Professorer; man ærede i ham ikke blot

den højt begavede og rigt udviklede Lærer, men tillige den

uforfærdede Repræsentant for Frihed i Videnskab, Kirke og

Stat. Derimod havde Grundtvigs Navn ingen god Klang uden

for hans Tilhængeres den Gang temmelig snævre Kreds.

Ikke blot Fritænkerne saa en Obskurantist i ham, men og-

saa de oprigtigste Kristne brød Staven over hans forvirrede

Besærkergang.« Hvad Lehmann her siger, er vist i det væ­

sentlige et Udtryk for Samtidens Opfattelse. Saaledes hører

vi, at 88 Studenter sendte Clausen en Adresse •med For­

sikringen om deres Højagtelse og Hengivenhed og deres mest

levende Uvilje mod Grundtvigs Udtalelser.