NFSGrundtvig

og den deraf følgende økonomiske Forstyrrelse gav Folk

andet at tænke paa. — Hans trofaste Velynder, Biskop Balle,

skrev til ham om Bogen: »Den gør megen Opsigt, købes og

læses fra Haand til Haand; men Bitterhed, Spot og Trusler

giver Genlyd fra Mund til Mund. I Sandhed, ærlige Mand!

Saadanne Rystelser synes mig at være tilovers, fordi de for

volder kun Skade paa mere end een Maade. Jeg faar lidet

at høre. Imidlertid hedder det, at Dr. Hornemann *) vil

anlægge Sag, og at Jurister opfordrer ham dertil. Flere

Modstandere laver sig til —• om blot med Pennen, véd jeg

ikke. Fordums Venner skærer Tænder, fordi deres Navne

er forbigaaede. En vis Digter har sagt: »Det gør mig ondt,

at et saa ypperligt Hoved er gaaet fra Forstanden.« Og

hvad lider ikke Deres Venner, Deres Familie, Deres For

lovede? I Særdeleshed lider jeg — for ubesindig Ros-«

Hvad der i denne Sag gjorde Grundtvig mest ondt, var

sikkert nok Bruddet med hans Ven, Chr. Molbech. Molbech

hævdede, at Verdens Krønike ikke skal skrives fra en positiv

Religions Standpunkt; derfor vilde Bogen fra Videnskabens

Standpunkt være at betragte som forfejlet, partisk. Den Aand,

der raadede i Bogen og i Grundtvigs senere Skrifter, var

ikke Kærlighedens Aand; Grundtvig vil dømme hele Verden

og synes mere og mere at tabe Kærligheden; og han gør sig

til Latter ved sine Domme, f. Eks. over Kant og Schelling.

Men hvad der falder Molbech tungest at sige ham, er, at

Grundtvigs Djærvhed ikke er ens mod alle. »Du har« —

skriver han — »uden Skaansel krænket mange i Fædrelandet;

men du er tavs overfor de mægtige.« Som i dette Brev

brød ogsaa Molbech offentlig Staven over Grundtvigs Ver

denskrønike og over hans Behandling af Historien i det

hele. Og Grundtvig gav Svar paa Tiltale i et dygtigt Skrift:

»K r ø n i k e n s G e n m æ l e « , hvori han med stor Styrke hæv

der sit bibelske Standpunkt som det eneste, en Kristen kan ind

tage- »Skal en Kristen skrive Historie, da maa han skrive

den bibelsk, kalde al Lærdom, der strider mod Bibelen,,

ligefrem og uden Bevis Løgn og Vildfarelse, lade Bibelen

dømme, thi ene den har Ret dertil; den er Kristi Statholder

paa Jorden.« Til Slutning erklærer han, at han mere end

nogen Sinde er Molbechs Ven, hvortil denne vredt svarede,

at han mindre end nogen Sinde er Grundtvigs.

*) Det var sagt om ham, at han antastede Bibelen, som han var

sat til at vogte.