61 / 245
57
Dette er skrevet, da Mynster er en gammel Biskop, og
gør ikke hans Hjerte Ære. Og det gør ikke hans Forstand
Ære, at han paa samme Sted gør et Forsøg paa at skildre
Grundtvig som en uoriginal Aand, der blot kunde efterabe
andre: Øhlenschlæger havde faaet sin nordiske Harpe; saa
skulde Grundtvig ogsaa have en. Mynster havde skrevet
om Religion og Liturgi; saa skulde Grundtvig ogsaa gøre
det. Mynster udgav sine Prædikener; saa skulde Grundtvig
ogsaa udgive sine.
Grundtvig opgav ikke Haabet om en Forstaaelse med
Mynster, fordi Besøget i Spjellerup mislykkedes. Den 1.
December 1812, efter at Mynster var bleven Præst i Køben
havn, skrev han et langt Brev til ham af omtrent følgende
Indhold:
Mynsters Afhandling med Biskop Bojsen havde vakt
hans Opmærksomhed, og Mynsters Prædikener havde rørt
ham dybt. Derfor bød hans Hjerte ham at søge Mynsters
Bekendtskab; men han fandt ham forunderlig kold, mere
grundende end troende- Og han havde forgæves grundet
over, om det var saa, eller det kun var Mynsters Overflade
eller maaske Utilbøjelighed over for ham (Grundtvig) og Util
fredshed med hans Færd. — Nu har Venner i København
berettet ham om Prædikener af Mynster — til Eksempel
Langfredag og særlig Kristi Himmelfartsdag — holdte i en op
løftende Stemning og ægte kristelige. Over dem har Grundt
vig i Aanden glædet sig og tænkt: »Dig maa han i Guds Navn
støde fra sig, naar han lærer Guds Ord rent og purt med
hjertelig Tro og Varme.« Men han har ogsaa hørt om Præ
dikener af Mynster, der nærmest var skolerette, moralske Af
handlinger, som hverken glædede eller opløftede troende
Kristne. Grundtvig maatte da tænke: »Hvordan kan en
troende Kristen adskille Moral og Dogmatik?« Skulde det
virkelig være, som en af hans Venner havde udtalt, at Myn
ster kun havde poetisk Ærbødighed for de kristelige Tros
sandheder? Ord, som han havde læst og hørt af Mynster,
havde gjort ham betænkelig. En Prædiken fandt han ikke
en Gang kristelig. Mynster vilde tale om Troens Nødvendig
hed og talte kun om en Tro, som har været til og kan være
til uden den skrevne Aabenbaring. Imidlertid har han, naar
han saaledes alvorlig tænkte paa Mynster, maattet huske
paa nogle Ord i Fortalen til Mynsters Prædikener, som han
har forstaaet saaledes, at Mynster vilde prædike anderledes