67 / 245
63
12— 13 Aar efter fandt de gamle Venner dog igen hin
anden i deres fælles Kærlighed til dansk Historie, Sprog og
Litteratur, og Grundtvig kom til at konfirmere Molbechs Søn,
den senere bekendte Forfatter Chr. K. F. Molbech.
Fra Udby var det ogsaa, at Grundtvig i Juni 1812 skrev
det B r e v t i l Ø h l e n s c h l æ g e r , der blev et Forbud paa
de stærke Angreb, den store Digter siden skulde blive Genstand
for. Han havde 1809 i stærke Ord prist Øhlenschlæger, »der
kvad om Hakon og Vaulunder«, som Nordens største Skjald;
men siden den Tid var Grundtvigs Standpunkt blevet et
andet, og Øhlenschlægers Digtning bleven en anden. Nu bad
han Øhlenschlæger, om han kunde genføde hos sig selv den
Stemning, under hvilken han digtede sine »poetiske Skrifter«,
og tænke sig denne Stemning som en fast, rolig Overbevis
ning, hvorfra alt var udskilt, der ikke havde sin Rod i Kri
stendommen. Saa vilde han føle, hvorledes Grundtvig maatte
betragte den nye Digterbane, han var slaaet ind paa efter at
have fuldendt Mindesmærket for Hakon Jarl- Grundtvig var
ikke blind for hans senere Digtnings formelle Fortrin, men
inderlig bedrøvet over, at den religiøse Alvor i den var for
trængt af en vis Leg med det aandelige; mest bedrøvet over,
at en saadan Omskiftning maa have sin Grund i Digterens
inderste Væsen, maa følge af, at han forsager den alvorlige
Eftertanke over sit eget aandelige Forhold til Gud, lægger
mere Vægt paa at glimre end at opløfte sine Brødre til Guds
Tilbedelse i Aand og Sandhed. Øhlenschlæger maa ikke tro,
han er nogen Sværmer eller Fanatiker. Han er vis i sin
Sag og beder til Gud, at Digteren var det samme, saa skulde
en renere og stadigere Glæde fylde hans Hjerte, en højere
Aand besjæle hans Sang, og han ved sine sjældne Evner
blive et skinnende Lys for sine Brødre.
Øhlenschlæger, der beundrede Grundtvigs Ild, Begejst
ring og Veltalenhed og var overbevist om hans gode Vilje,
men ikke kunde se, at der var nogen Mulighed for en nær
mere Forstaaelse mellem dem, gav Grundtvig et Slags Svar
paa Brevet, men indlod sig ikke nærmere med ham.
Under sit Ophold i Udby var Grundtvig stadig Gæst ved
de halvaarlige Landemoder, der holdtes i Roskilde, og hvor
der efter Biskop Miinters Ønske i Regelen blev oplæst et
Par videnskabelige Afhandlinger, forfattede af Præster. Her
læste Grundtvig 1811 en Afhandling om Gejstlighedens
Videnskabelighed og 1812 Udkast til sit store Digt » R o s