62 / 245
58
for kristelige Folk, men mener at skulle lede den vantro
Slægt s k r i d t v i s tilbage til Kristendommen, saa den ikke
skal kaste sig enten til Pietisme eller ugudeligt Spil med
den saliggørende Tro paa Kristum. Grundtvig er selv over
bevist om, at dette er urigtigt, og at Guds Ord skal høres helt
og utilhyllet; men »ingen maa dømme sin Broder i saa-
dant«.
Han skylder Mynster Regnskab, naar han gør ham det
Spørgsmaal: »Hvad er Deres Hjertensmening om Bibelen
og Troen paa Kristum?« Han har gjort alt for at faa det
besvaret uden at stille det ligefrem.
Han slutter Brevet saaledes: »Kære Hr. Mynster! —
thi det er De, om De end slet ikke har mig kær — skulde
der i Brevet være indløbet Ord, som ikke er tilbørlige, de
maa ikke støde Dem, jeg skriver, som det er mig om Hjertet,
og skønt mig synes, at jeg ikke griber Ordene i Flæng, kan
jeg dog heller ikke med at vælge længe, mindst i Breve, og
andre end de, jeg ikke maa bryde mig om, siger, at de ikke
er vejede nok. Er det nu saa, da regn mig det ikke til
onde, men tro, at jeg ikke har ment det ilde! Og det kan
De jo nok tro; thi hvorfor skulde jeg skrive Dem et saa-
dant Brev til, naar jeg mente det ilde, ja, hvad skulde givet
mig Mod dertil, naar jeg ikke havde følt mig drevet af noget
højere end uværdig Nysgerrighed.
Nu, Guds Fred, som overgaar al Forstand, forvare vore
Hjerter og Tanker i Kristo Jesu, Vorherre!«
Da Mynster ikke forstod det dybe Suk i Grundtvigs
Brev og slet ikke saa andet deri end en personlig For
nærmelse, svarede han koldt og overlegent: For 7 Aar
siden stod hans Navn under et Digt til Øhlenschlæger, der
havde anslaaet Toner, som han ansaa for kristelige. Saa
bekendte han sig 1806 med stærke, umiskendelige Ord som
Kristen, da han skrev mod Biskop Bojsen. Siden har han
udgivet Prædikener og teologiske Afhandlinger og virket ti
Maaneder som Prædikant i Hovedstaden, og saa spørger
man, om det ikke er Gøglerværk, Modesprog, Hykleri og
Løgn, eller om det er hans Hjertensmening. Grundtvig har
ikke fundet ham aaben; han ej heller Grundtvig. De »be
tænkelige« Udtryk, Grundtvig har fundet i hans Prædikener,
er misforstaaede. Grundtvigs Venner har indberettet om
Prædikener, der var skolerette, moralske Afhandlinger. Grundt
vig holder altsaa Spioner i hans Kirke, hvilket vilde have