JPMynster

114

Skønt det indre Liv var og blev Mynsters egen

lige, var han dog en altfor sund Natur til ikke at føle

Trang til selskabelig Omgang. Denne kunde dog paa

hans daværende Opholdssted ikke være betydelig. Til

Grev Moltkes paa Bregentved vedligeholdt han stadig

et venskabeligt Forhold, og man ser af de trykte Myn

sterske Breve, at Grevens undertiden glædede deres

forrige Huslærer ved Besøg i Spjellerup Præstegaard;

at disse ikke ere bievne ugengældte, maa ansés for

selvfølgeligt. Hyppigere har han dog været Gæst paa

det skønne Gisselfeldt, hvor Grev Danneskjolds førte

et selskabeligt og behageligt Hus, og hvor den unge,

vakre og ualmindelig dannede Landsbypræst altid

synes at være bleven modtaget paa det Venligste*). —

Men egenlig Næring for sin Aand og Støtte for sine

theologiske Sysler fandt han sikkert kun i Omgang

med den ene af sine Provster, V u lf F r e d e r i k E nge l-

b r e t h til Lyderslev i Stevns Herred.

Engelbreth er en Mand af Navn i den danske

Kirke. Da han som ung Candidat rejste uden Lands,

drev han i Rom med Held bibliografiske og tekstkri

tiske Studier af det ny Testamente og tilegnede sig for

dette Øjemeds Skyld de vanskeligste Sprogdialekter.

I Verdensstaden var ingen Ringere end den berømte

Zoéga hans Lærer. Man havde gerne beholdt ham

dernede; men da han maatte hjem og fandt det rettest

at søge Landsbykald, forsumpede han dog derfor ikke

aandeligt. Al den Tid, hans pastorale Virksomhed

levnede ham, anvendte han til Studier og theologiske

Arbejder: han har i saa Henseende leveret værdifulde

Afhandlinger baade af kirkehistorisk, dogmatisk og

eksegetisk Art. Hans Standpunkt var tidlig det strengt

lutherske, og endnu i sin sene Alderdom udgav han

den nidkære Jesper Brochmands bekendte Stridsskrift

*) Jvnfr. Meddelelser S. 87 (1ste Udg.)