139 / 209
121
Præstebolig. «Det var egenlig aldrig kommet til Brud
mellem Rahbek og mig», siger Mynster i sin Selvbio
grafi. Hvad her hentydes til, kan nu ikke opklares.
Som ung Student havde Mynster en Gang besøgt Rah
bek i Anledning af sin Deltagelse i et Theateroptrin og
senere gennem sin Broder, Ole Hieronymus staaet i
middelbar Forbindelse med h am ; men Mere vides ikke.
Nok: Rahbek og hans Hustru befandt sig overordenlig
vel under det første Spjellerupbesøg og gentog det atter
og atter. Kamma, som sjældent gik udenfor sin Dør,
og Rahbek, som i sin lange Bakkehusperiode kun kom
til København og paa Vesterbro, naar han underviste
i Christianis Institut, — saaledes passede det dem nu —
gjorde en Undtagelse m. H. t. Spjellerup. For Rahbek
var det et sandt «Arkadien» og Opholdet dér at ligne
ved «Saturnalierne», de romerske Glædesfester*). Kamma
var hjerteglad ved Samlivet med sin ny Ven, den
unge, 29aarige Landsbypræst. H u n h a r e ls k e t h a m ,
d e r om k a n d e r n æp p e væ r e Tvi vl . Hun var 15 Aar
yngre end Rahbek og traf nu (samme Aar, hun havde
maattet opgive at være «Moder» for Johan Ludvig Hei-
berg) paa en Jævnaldrende, der ligesom h u n tilhørte den
Tid, der skulde komme; en Tid, for hvilken hendes Mand
var fremmed. Har hun gjort Mynster Noget, der kunde
ligne en Tilstaaelse? Hvem kan vide det! — Mynster
brændte forsigtig alle de Breve, der kunde kompro
mittere hans Veninde i Efterverdenens Øjne.
Men
naar han i Avtobiografien siger, at «hun tit i sine
Breve gav sig ganske hen», saa kunde man næsten
med den Molbechske Correspondance for Øje formene,
at hendes Breve til Mynster ikke altid have været saa
«uskyldige», som han forsikrer os. Dog, i saa Hen
seende tør Intet paastaas. — Men Et véd og sér man:
*) Sé Fortalen til 5te Del af hs. «Erindringer», der ere dedi
cerede Mynster.