69 / 209
51
har fuldstændig Ret, naar han i et Brev til sin Patron,
Grev Schack-Rathlou, ved dennes Fratrædelse som Can-
cellipræsident klager over, at n u ere Præsterne bievne
«et forladt Folk, og de af dem, som holde fast ved
evangelisk Tro og Skik, til Rov for Spot». Man kaldte
dem uden Undtagelse for «Kristendommens betalte
Talsmænd;» man haanede dem, fordi de paastode Inspi-
rationstheorien med Hensyn til de bibelske Skrifter; man
kaldte deres Virksomhed for «gudsbespotteligtBedrageri.*)
Man fandt deres Embedsdragt latterlig og sagde, de gik
«med et Hjul om Halsen». Og det var ikke Penne
helte og literære Flanører, som bar disse Udtalelser
frem; selv Mænd som den højtstaaende og højt anséte
Chr. Colbjørnsen kunde ikke bare sig for at gøre Nar
ad Sjællands hæderlige Biskop lige op i hans Ansigt,
da Balle ved given Lejlighed talte til ham om et af
Kirkens vigtigste Dogmer.**) Det var et sikkert Tegn
paa Dannelse, naar man reducerede Størstedelen af,
hvad Biblen indeholdt, in absurdum. — Men dertil
kom, at de væsenligste af disse Angreb lanceredes ud
fra et bevidst moralsk Standpunkt og iværksattes af
Mænd, man ikke kunde nægte sin Agtelse. Prof. Claus
Frees Hornemann har sikkert været en elskværdig og
brav Mand;***) Otto Horrebow, der udgav det anséte
rationalistiske Tidsskrift «Jesus og Fornuften», var uden
Tvivl en baade retskaffen og pletfri Karaktér, f ) Disse
Folks Fejl bestod i, at de vilde bedømme det Supra-
naturale i de hellige Skrifter ud fra et rationelt Stand*) Sé L. Koch: Biskop Nicolaj Edinger Balle. S. 145.
**) N. M. Petersen, Bidr. t. den danske Lit. H. V, 2, 55, Anm.,
1ste Udg.
***) Jeg henviser til hans Optræden lige overfor Grundtvig 1810
og lige overfor Rudelbach 1822.
t) Det taler ud af hans klare, aabne Ansigt, det lyder ud af
hans Digte, der vel ere rim et Prosa, men have en mandig Grund
tone.
4*