76 / 209
58
hende «med liele sin dybe Naturs Kærlighed». Im id
lertid maa hun have spillet den behagelystne Kvindes
uforsvarlige Spil; thi da O. H. Mynster friede, viste
det sig, at hun allerede var forlovet*). — — «Disse
gentagne Skuffelser i Hjertets ømmeste Anliggender
virkede dybt ind i hans Væsen, og Følgerne deraf for
vandt han aldrig ganske. Vel tabte han ikke Mod og
Kraft; men den Anstrengelse, det kostede ham at ved
ligeholde disse, bragte noget Bittert og Haardt i ham,
der ellers ikke var ham naturligt, og foraarsagede, at
han mangen Gang skyede den poetiske Side af Livet,
hvis Berørelser saa let bragte Saaret til at bløde».
Et Par Aar efter giftede han sig med Anna Kristine
Liebenberg. Godhed og Velvilje drev ham til dette
Skridt; thi hun var en brav og forstandig Kvinde. Først
havde hun været gift med en Halvbroder til Prof.
Fr. Bang; og da hendes Mand 1795 blev syg til Døden,
maatte hun under Københavns forfærdelige Ildebrand
bære ham ud af Flammerne, der havde angrebet hendes
Faders Gaard. Med sine 4 Børn fandt hun et midler
tidigt Hjem hos Bangs. Her lærte hun O. H. Mynster
at kende. Da de vare bievne forlovede, var gamle
Bang hjertensglad og gentog idelig: «Ih, det skal hun
saamænd have Tak for, lille Søster!» — Hun blev en
udmærket dygtig Husmoder, og Sønnen F. L. Mjmster
skriver, at «hendes trofaste Kærlighed skænkede hans
Fader rig Erstatning for de to tidligere Skuffelser».
*) Man maa ikke lade sig dupere af den undskyldende Maade,
hvorpaa J. P. M ynster om taler hende i sin A vtobiografi; thi han
har aabenbart selv været charm eret i hende. F. L. Mynster h en
viser i saa H enseende til S. 105 i «Meddelelser» 1. U d g,: «En ung
norsk Pige klippede ved Afskeden u o p f o r d r e t en Lok af sit friske,
brune Haar og gav m ig den». I n g e r A a l l (saaledes hed hun) blev
gift med Kbmd. Hans Møller i Porsgrund. 30 Aar senere var hun
bleven en driftig norsk Husmoder. Men af hendes tidligere Skøn
hed var der ikke Spor tilbage.