![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0168.jpg)
161
foredrag til Luth og sin Ledelse af „Muntre Musikanter“ ved nogle
af det ypperlige finske Mandskors Besøg. Hans invalide Tilstand -—
han havde mistet sit ene Ben ved en Jagtulykke — forringede ikke
hans Bevægelsesfrihed. Han blev en velset Gæst i Selskabslivet. Skæb
nen vilde, at Knorring henved 70 Aar gammel skulde ende sine Dage i
København. Kort forinden havde jeg i mit Hjem genopfrisket gamle
Minder med ham.
Med Ivar Berendsen, der nu ogsaa sad i Studentersamfundets Be
styrelse, raadførte jeg mig om en Plan, jeg længe havde næret — at
Studentersamfundet skulde føje en ny Institution til sine tidligere:
„Studentersamfundets frie Theater“ .
I Paris havde for et Par Aar siden Antoine grundet „Théâtre
libre“ , hvis Repertoire jeg nøje havde studeret. Særlig havde Drama
tikere som François de Curel og Brieux fængslet mig, og jeg læste
den illustrerede Revy, „Le théâtre libre illustré“ , som bragte Medde
lelser fra Antoines Theater. Nu kom hertil Otto Brahms „Freie
Bühne“ i Berlin og T idsskriftet „Freie Bühne für modernes Leben“ .
Gnyet fra Opførelsen paa „Freie Bühne“ af Gerhart Hauptmanns „Vor
Sonnenaufgang“ forplantede sig ogsaa til København, hvis Theaterliv
i høj Grad trængte til styrkende Midler.
Jeg forebragte i Januar 1891 min P lan i et Bestyrelsesmøde, dog
ikke uden Tvivl, thi kunde jeg regne paa Støtte fra Formanden Alfred
Christensen, hvis Interesser just ikke gik i Retning af Theater? Men
Planen vandt til min Glæde almindelig Tilslutning, „Politiken“ , „Kø
benhavn“ og „Social-Demokraten“ støttede den, men Herman Bang
var misfornøjet over, at Edvard Brandes og Peter Nansen skrev saa
udførligt og anerkendende om den. „Nu har „Politiken“ s Folk erobret
den,“ sagde han bittert til mig.
Generalforsamlingen den I lt e Februar vedtog det af mig motive
rede Forslag om at danne en Forening „Studentersamfundets fri
Theater“ , og ved et Møde holdt Jacob Jacobsen, der havde fulgt
„Théâtre libre“ i Paris, et causerende Foredrag om en saadan Scenes
Opgave. Peter Nansen blev valgt til Formand, Overretssagfører Oscar
Johansen skulde varetage Kassererens Hverv — senere afløstes disse
to af Erik Skram og Overretssagfører W o lff — Ivar Berendsen, Car
sten Ravn og jeg var de øvrige Medlemmer af Bestyrelsen. Efter-
haanden traadte Ove Rode, Benjamin Pedersen, Johan Knudsen og
Johannes Jørgensen ind i Ledelsen. Ved en Forhandling om hele
Planens Muligheder kom Direktør Theodor Andersen til Stede og gav
med den vindende Elskværdighed, der prægede hans Væsen, sine er
farne Raad om, hvorledes Sagen skulde gribes an. Let var den ikke
at løse. I Den kgl. Hofmusikhandel hos Hennings blev Listerne frem
lagt til Medlemstegning, og Fuldmægtig Westermann ledede Indmel
delserne. Vi fik over 1000 Medlemmer, inden den første Forestilling
Lørdag den 25de April 1891 — da spillede Privattheatrene endnu ikke
om Lørdagen! — kunde løbe af Stabelen paa Folketheatret.
Mennesker og Begivenheder