169 / 310
Besværlighederne med Indstuderingen af Emile Zolas Skuespil
„Thérèse Raquin“ var store. Skuespillerne fra de forskellige Theatre
maatte møde til Prøver efter Aftenforestillingerne, men da var alle
Fyr og Flamme for Sagen. Selv den aldrende Camilla Lerche svigtede
ikke ved den langvarige Generalprøve, som Iscenesætteren Julius
Lehmann ikke vilde begynde, før P. A. Rosenberg havde forladt T il
skuerpladsen — de var som Hund og Kat. Frk. Lerche spillede den
gamle Moder, der tilsidst sidder som den straffende Retfærdighed
overfor Morderne. Julie Secher udførte Titelrollen — hun var allerede
da angrebet af den Sygdom, der knapt et Aar senere bortrev hende i
hendes kunstneriske Ungdom — med en Lidenskab, der var ny i hen
des Fremstilling, medens Vilhelm Wiehe anvendte sine folkekomedie-
agtige E ffekter i Kunstens Tjeneste. De andre Roller var besatte med
Charlotte Wiehe, der netop havde sagt den stagnerende Ballet Farvel
og i Efteraaret 1890 debuteret som Nitouche paa Folketheatret,
Viggo Lindstrøm, Jacques Wiehe, Wandahl og Carsten Ravn. Alle de
medvirkende gik hver med Iver op i deres Roller — det var før Fil
mens Tidsalder, der har vendt op og ned paa Virksomheden for Sce
nens Børn.
Forestillingen, der indlededes med et lille Skuespil, „Enkemænd“
a f Gustav Esmann, udført af Jacob Jacobsen og Jacques Wiehe, blev
en af Sæsonens Begivenheder. Fallesen udeblev rigtignok, men paa
en af Parkettets første Rækker blandt de indbudte sad Kultusminister
Scavenius. En lille Festlighed paa Hotel d’Angleterre afsluttede A f
tenen.
Fortsættelsen lagde Beslag paa Bestyrelsens hele Energi. Den
6
te Februar 1892 kunde omsider en ny Forestilling følge — den mær
keligste af alle de Forestillinger, Studentersamfundets fri Theater
arrangerede. Den blev „Skandalen paa det fri Theater“ , som Højre
bladene gav deres Anmeldelser til Overskrift, Skandalen indtraf strax
i Begyndelsen af Forestillingen med Gustav Wieds lille Skuespil „En
Bryllupsnat“ , handlende om Bedstemoderen, der i den Nat, da hendes
Svigersøn fejrer sit nye Bryllup, under Fremmumling af Bibelsteder
vil aflive den lille Datterdatter. Men Forsøget m islykkes, Barnet dør
ikke !
Dette erfarede man dog kun paa Generalprøven. Jeg havde sat
Stykket i Scene. Bedstemoderen spilledes af Ludovica Levy, der va r.
kendt fra Provinserne og Norge, hvor hun senere vandt Ry som
Theaterleder. Hun havde en usalig Tilbøjelighed til at slæbe paa Re-
plikerne — da hun efter Fru Secher spillede Kameliadamen paa
Casino, varede Forestillingen en halv Time længere! At faa hende til
at tale i et rimeligt Tempo var en vanskelig Opgave. Den lille Pige,
den lla a r ig e Anna, udførte Olivia Jørgensen (nu Fru Norrie), der
først, efter mange Betænkeligheder paa Hennings’ Raad, havde ind
villiget i at spille Rollen.
Efter den natlige Generalprøve bad Julius Lehmann, vor venlige